3. november 2020

Anders Klynge: Over al forventning

Anders Klynge skiftede i sommerpausen fra OB’s U19 Liga-hold til SIF og er i lyn-tempo blevet nøglespiller på den centrale midtbane. 

Anders Klynge kom til SIF i sommerens transfervindue fra OB, og den unge fynbo, der netop er fyldt 20 år, er gået direkte ind på SIF’s centrale midtbanen og erobret en stamplads. Han har således været med i samtlige kampe i sæsonen hidtil, både de 10 kampe i 1. division og de 2 i Sydbank Pokalen.

– Jeg synes, det har været en god første halvsæson indtil videre. Der er sket rigtig mange ting, og jeg er begyndt at lære klubben, holdkammeraterne og spillestilen bedre at kende. Der er sket rigtig mange nye ting for mig som fodboldspiller, og jeg har allerede lært en del, så det har været godt, siger han om den første tid i SIF.

Han kom fra OB som nykåret danmarksmester i U19 Ligaen og en ballast på 6 kampe – 5 indhop og 1 kamp (mod SIF) fra start på fynboernes 3F Superligahold i sidste sæsons afsluttende kampe. Allerede i de første træningskampe gav Kent Nielsen ham meget spilletid, og i søndagens kamp mod Vendsyssel lavede han sæsonens 4. assist, da han med en knivskarp dyb pasning lagde op til Emil Holtens 1-0 mål.

– Det har været over al forventning, at jeg så tidligt har kunnet spille mig fast ind på holdet. For mig personligt har det været godt at få chancen og få den tillid, der ligger i at jeg allerede har fået så meget spilletid, som tilfældet er. En af de ting, jeg har som opgave, er at sætte mine holdkammerater op og bidrage med assists, og det er helt sikkert noget af det, jeg skal gøre endnu mere af, siger den 20-årige midtbanespiller.

Se hele interviewet med Anders Klynge i videoen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen