
Onsdag går jagten ind på den tredje pokalfinale i træk, når vi møder Middelfart Boldklub i anden runde af Oddset Pokalen. Læs alt om udebaneturen her.
Kampen & Historik
Pokalfinale-tre-på-stribe-jagten sættes ind onsdag d. 3. september kl. 17:00, når der fløjtes til kamp mellem Middelfart Boldklub og Silkeborg IF.
Første opgør i denne sæsons Oddset Pokalen står for døren, når turen går til Vestfyn, hvor et af sidste års positive pokalindslag venter. En modstander, der ligger sidst i 1. division, men som med garanti jagter endnu en overskrift i Oddset Pokalen, som da OB og Hobro blev ekspederet ud af turnering sidste sæson. Der er lagt i ovnen til et intenst opgør, hvor Søhøjlandets pokalhelte skal genrejse sig oven på nederlaget mod Sønderjyske i 3F Superligaen.
Drømmen lever, vi ses i Middelfart!
Siden opdateres løbende.
Bustur
Der arrangeres ikke bus til denne kamp. Der opfordres til at samle sig i privatbiler og køre sammen.
Billetsalg
Vi har 40 gratis billetter til rådighed til kampen, de gives væk efter først-til-mølle princippet. Vil du have en gratis kampbillet så send en mail til fan- og eventkoordinator Camilla på cj@silkeborgif.com. Skriv hvor mange billetter du ønsker. Eneste krav er, at alle de billetter, du får, skal bruges!
Får du ikke fingre i en gratis billet, så køb din kampbillet hurtigst muligt. Det hjælper Middelfart med at kunne bemande afsnittet tilstrækkeligt. Ved online salg på kampdagen eller ved fysisk salg på stadion, stiger billetpriserne 5 – 10 kr.
Voksen 80 kr.
Børn Gratis (t.o.m. 17 år)
Pensionister 45 kr. (legimitation skal forevises ved indgangen)
Ankomst i bil
Hvis du ankommer i bil, kan du med fordel parkere ved Clay Keramikmuseum eller i området nord for stadion og gå ad grusstien Stadionvej til udebaneafsnittet. Dette er den eneste vej der fører til indgangen til udebaneafsnittet.
Tilskuerinfo
Adressen er:
Middelfart Sparekassen Stadion
Adlerhusvej 3, 5500 Middelfart
Dørene åbner en time før kampstart kl. 16:00.
Udebaneafsnittet er beliggende på den nordlige endetribune, hvor der findes ståpladser uden overdække. Der er mulighed for at købe mad og drikke på afsnittet.
VIGTIGT! Adgang til udebaneafsnittet kan kun ske ved indgangen på den nordlige endetribune. Spar dig selv for en gåtur og ankom ad grusstien Stadionvej til udebaneafsnittet. Dette er den eneste vej der fører til indgangen til udebaneafsnittet.
TV
Er du forhindret i at tage turen til kan kampen ses på Viaplay og Pokal-TV.