23. februar 2022

SIF Appen nedlægges

SIF har besluttet at nedlægge SIF Appen. I stedet anvendes hjemmesiden silkeborgif.com til afstemninger på kampdage, og den personlige billetbank tilgås via billetsystemet.

I omkring fem år har Silkeborg IF drevet SIF Appen i samarbejde med en ekstern partner. Her har brugerne kunnet følge nyhederne fra SIF, tilgå trup- og kampoversigten samt stemme på ”man of the match” og kampenes tilskuertal til hjemmekampe. Men nu lægges appen altså – foreløbigt – i graven, og den vil ikke længere blive opdateret.

– Vi og ikke mindst brugerne har desværre lidt blandede erfaringer med appen, og der har lidt for ofte været problemer med at anvende funktionaliteterne – især i forbindelse med kampdage, hvor mange førhen forgæves har forsøgt at tilgå afstemningerne, og generelt tilførte appen ikke merværdi for brugerne. Vi har derfor valgt at lukke ned for SIF Appen og i stedet fokusere kræfterne på vores andre kanaler. Det kan bestemt ikke udelukkes, at vi fremadrettet udvikler en ny app-løsning, men i første omgang kører vi altså videre uden. Vi lancerede et nyt afstemningsmodul på hjemmesiden til ”Man of the Match” og ”Gæt på Kampens Tilskuertal” til kampen mod Vejle, og her stemte næsten 50 gange flere inde på silkeborgif.com/stem, end vi er vant til i appen, så det bliver vores umiddelbare løsning fremadrettet, siger kommunikationsdirektør Michael Ravn.

– Alle nyheder, spillertrup, turneringsplan mv. kan fortsat tilgås via hjemmesiden silkeborgif.com
– Afstemninger på kampdage foregår fremadrettet på silkeborgif.com/stem
– Den personlige billetbank, som førhen også kunne tilgås fra appen, sker nu udelukkende via ”Min Profil” på https://billet.silkeborgif.com/

Hvis man ikke allerede er tilmeldt SIFs nyhedsbrev, kan man gøre det her.

OBS – Hvis man har en eller flere værdikupon’er i sin app, bedes man rette henvendelse på sif@silkeborgif.com, hvorefter man så kan ombytte til fysiske kuponer. Skriv ”Værdikupon” i emnefeltet.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 14.08. kl. 14.00
Scroll til toppen

Menu