27. august 2018

SIF åbner billetsalget til Helsingør-kampen

SIF åbner billetsalget til Helsingør-kampen

Sidst Helsingør besøgte JYSK park endte det med 4-3 til SIF i en uforglemmelig kamp. Nu mødes de to klubber igen søndag 16. september kl. 13.45. 

I en af de mest dramatiske og medrivende kampe i nyere tid, vandt SIF 21. maj med 4-3 over FC Helsingør på JYSK park. Nu mødes de to klubber igen samme sted. Det sker 16. september kl. 13.45, og det er allerede nu muligt at sikre sig billet til kampen, der kan blive endnu en intens omgang i begge klubbers kamp for at komme med i topstriden om oprykningspladserne.

Dengang i maj betød SIF-sejren, at FC Helsingør rykkede ned. Som bekendt måtte SIF samme vej en uge senere efter samlet nederlag til Esbjerg i den sidste nedrykningsplayoff. Derfor er de to klubber nu igen klar til at møde hinanden.

SIF skal efter søndagens sejr på 3-1 over Næstved ud i to udekampe inden Helsingør kommer forbi. På søndag spiller SIF i Sundby Idrætspark kl. 13.45 mod Fremad Amager, og mandag 10. september gælder det Hvidovre på Kæmpernes Arena i Hvidovre med kampstart kl. 19.00.

Køb billet til SIF-Helsingør her.

Gense højdepunkter fra seneste SIF-Helsingør-kamp på JYSK park i videoen herunder:

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen