30. marts 2021

Send en videohilsen og støt drengene i slutspillet

Nu får du chancen for at hjælpe SIF’erne til en god start på slutspillet. Send en video-hilsen med din personlige støttehilsen. 

Vi savner alle jer SIF-fans på de farvede sæder og ståpladser på JYSK park. Og vi ved, at I savner os. Desværre må vi stadig ikke lukke tilskuere ind til kampene på grund af corona-restriktionerne, og det er møg-ærgerligt nu, hvor SIF står overfor sæsonens afgørende fase.

Derfor beder vi om jeres hjælp, så drengene inde på banen alligevel kan mærke, at I bakker dem op.

Opgaven for jer er enkel: Find mobilen frem, træk i SIF-trøjen og halstørklædet, find flaget frem. Og lav så en lille video-hilsen, hvor I hepper, støtter, pep-talker eller hvad I nu kan finde på. Bare nogle få sekunder.

Videoen vil blive vist på storskærmene på JYSK park under spillernes opvarmning inden mandagens kamp mod Helsingør, og sender I videoen inden lørdag, er der også en chance for, at den kommer med i vores optaktsprogram, som vi ved at alle spillerne ser.

SÅDAN GØR DU:

Optag din video-hilsen til drengene og gem den på din telefon. Gå derefter ind på wetransfer.com/upload. Tilføj din video og send den til sha@silkeborgif.com

SÅ SKYND DIG. Vi glæder os til at få din video-hilsen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen