15. januar 2021

Salquist trænede med SIF-truppen for første gang

Fredag vendte Tobias Salquist for alvor tilbage på JYSK park, hvor han havde første træningsdag med SIF-truppen.

Det var en glad, men også lidt træt Tobias Salquist, der stillede op til interview efter SIF-træningen på JYSK park fredag formiddag. Det var hans første træning med SIF-truppen efter at han onsdag underskrev en tre-årig kontrakt med sin tidligere klub, og mens hans nye holdkammerater har været igang under Kent Nielsens ledelse i godt en uge, har Tobias Salquist måttet træne for sig selv uden bold.

– Det er skønt at være tilbage. Det har jeg glædet mig rigtig meget til. Nu er jeg endelig igang med træningen, og det er dejligt, sagde han og tilføjede så, at det havde også havde været en hård omgang ude på JYSK parks kunstgræs.

– Ja, faktisk var det lidt hårdt. Det er altid noget andet at komme fra et løbepas til at skulle ud og træne fodbold igen. Men det var dejligt at komme igang, og det er jo et rigtigt godt hold, slog Tobias Salquist fast.

Se og hør hele interviewet med SIF’s tilbagevendte centralforsvarer. Klik på videoen øverst på siden.

Foto: Ulla Myrhøj

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen