15. april 2019

Reserverne tabte i Viborg

Reserverne tabte i Viborg

Viborg lå sidst i puljen med nul point inden mandagens kamp, og med 3-2 sejren over lokalrivalerne fra SIF fik de grønblusede dermed deres første point og sejr i foråret.

Oliver Haurits bragte sit hold foran allerede efter 10 minutter, men det rakte ikke i den sidste ende, og SIF måtte indkassere sit andet nederlag i fem kampe.

1. halvleg
Der var kun spillet 10 minutter af kampen på banen på Kirkebækvej, da Oliver Haurits på det første SIF-angreb gjorde det til 0-1. Inden Viborgs udligning efter den halve time, var det blevet til spredte forsøg fra begge hold.

Efter målet til 1-1 var Viborg mest i teten, men Oliver Haurits fik testet Viborg-målmanden, Can Dursun, der med det yderste af neglene fik fistet Haurits´ flotte forsøg til hjørnespark. Minuttet efter kunne Morten Beck Guldsmed dog bringe hjemmeholdet på 2-1, og lige inden pausefløjt sendte Jung Bin Park et skud på Thomas Nørgaards overligger.

2. halvleg
Der stod i perioder en kraftig blæst på tværs af banen, hvilket generede begge hold, når der blev sendt høje bolde op ad banen. Det var Viborg, der startede bedst efter pausen, selv om både Haurits og Heimer havde kvalificerede forsøg. Det var dog Sebastian Jørgensen, der med en afslutning i feltet og uden for Can Dursuns rækkevidde, kunne udligne til 2-2.

Det lignede længe en pointdeling, men ét minut før tid fik Viborg tilkendt i frispark uden for feltet i venstre side. Morten Beck Guldsmed tog opstilling ved bolden og havde fået indstillet kanonen så godt, at Thomas Nørgaard måtte sprælle forgæves og bare kunne konstatere, at ét point blev forvandlet til et nul.

Næste kamp
SIFs reserver spiller igen om 14 dage, mandag, den 29. april 2019, på udebane mod Vendsyssel FF. Der er kampstart kl. 13.00.

Reserveligaen, pulje 4, 5. spillerunde, mandag, den 15. april 2019
Viborg FFSilkeborg IF 3-2 (2-1).

Målscorere: 1-0 (10) Oliver Haurits, 1-1 (30) Sofus Berger Brix, 2-1 (42) Morten Beck Guldsmed, 2-2 (66) Sebastian Jørgensen, 3-2 (89) Morten Beck Guldsmed.

SIF: Thomas Nørgaard, Mikkel Juhl (46: Sebastian Blindkilde), Mikkel Vendelbo, Anders Sønderby (46: William Sørensen), Frederik Møller, Sebastian Jørgensen, Kristian Kvist (64: Joakim Grosen), Andreas Heimer, Stephan Petersen (70.: Oliver Schmidt), Shkodran Maholli (64: Stefan Stojilkovic), Oliver Haurits.

Se stillingen, resultater m.m. her

Se billeder fra kampen herunder.
Foto: Ulla Myrhøj

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen