3. november 2020

Reserveliga lukkes ned resten af 2020

Divisionsforeningen har besluttet at aflyse de resterende kampe i efterårets Reserveliga som konsekvens af corona-pandemien. 

Billedtekst: For en uge siden vandt SIF 2-0 i Horsens i en reserveliga-kamp. Det bliver SIF’s sidste opgør i turneringen i år. Foto: Ulla Myrhøj.

Divisionsforeningen har besluttet at indstille al aktivitet i Reserveligaen for resten af året. SIF skulle have spillet hjemmekampe mod Hobro 23. november og Viborg 7. december, men de to kampe bliver ikke til noget. I alt er 20 kampe aflyst for de 16 hold, der deltager i turneringen.

Aflysningen sker med baggrund i det høje covid-19 smittetal i samfundet. Ikke fordi der er forhøjet smittefare ved afviklingen af selve kampene – der er intet, der tyder på at covid-19 smitte spredes i kamp – men der vil sandsynligvis være en forøget risiko for spredning i forbindelse med afvikling – transport, omklædning, miks af spillere på tværs af hold (U19, førsteholdstrup, prøvespillere) etc. Da det er en uofficiel turnering uden op- og nedrykning, er det relativt konsekvensfrit at lukke den ned.

Kampene i 3F Superligaen og 1. division afvikles som planlagt, som det også skete søndag for SIF på trods af ni corona-smittede på og omkring holdet.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen