17. januar 2018

PS inden ACH: Ingen skader, tak

PS inden ACH: Ingen skader, tak

Peter Sørensen og Silkeborg IF møder torsdag eftermiddag AC Horsens til en træningskamp på JYSK park. 

Der venter en spændende træningskamp, når AC Horsens torsdag gæster JYSK park til forårets første testopgør. En kamp hvor Peter Sørensen for første gang i opstartsfasen kan råde over et næsten fuldtalligt hold.

– Vi får Robert, Sammy og Jens Martin hjem i dag eller i morgen, og de kan være med i kampen i et eller andet omfang torsdag, fortæller Peter Sørensen, som dog må undvære SIFs to U19-landsholdsspillere, Magnus Mattsson og Jeppe Okkels, som er afsted på Cypern med landsholdet.

– Det bliver rart at blive samlet igen, og det bliver også meget rart at komme i gang med at spille en kamp, selvom det altid er lidt uforudsigeligt, hvordan det går i den første kamp, lyder det fra SIF-manageren, som udover det fysiske parameter har to succeskriterier for kampen.

– Jeg vil gerne se, at vi kan sætte noget spil sammen. Og så skal man undgå skader i træningskampe.

Du kan se kampen mod AC Horsens på JYSK park, hvor der er kampstart kl. 14.00. Der er gratis entré, og hvis du er en af de 100 første til kampen, så får du en billet til første hjemmekamp i Superligaen. Læs mere om tilbuddet her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen