9. maj 2018

Programmet for fan-festen er klar

Programmet for fan-festen er klar

More Blessings, Brian Lykke og en mini Fodbold Med Horup er på programmet, når SIF inviterer til fanfest på Østerbro Stadion torsdag fra 12 til 15.30.

Der bliver masser af fest på Østerbro Stadion i timerne op til pokalfinalen i morgen. Anlægget ved siden af Parken danner ramme om opvarmningen for de mange SIF-fans, der drager til København. SIF arrangerer fanfest, og programmet for dagen er klar.

SIF har lavet aftale med Silkeborg-bandet More Blessings, der også stod bag opvarmningen af SIF-tilhængerne, da JYSK park blev indviet i juli sidste år. More Blessings består af Jakob Meyland, Stefan Kvamm og Anders Ejner Petersen, og det er tre drenge, der forstår at sætte stemningen hos SIF-tilhængerne. De går på scenen kl. 14.00.

Også komiker og skuespiller Brian Lykke, der også er SIF-amabassadør, har en vigtig rolle på Østerbro Stadion, hvor han vil bindene tingene sammen fra scenen.

Og så kommer Nick Horup fra TV2 Østjylland og Fodbold med Horup forbi. Han vil interviewe udvalgte SIF-personligheder, Brian Pedersen, der var målscorer til 1-1 i 2001-finalen med et pragtfuldt friparksmål, Orla Madsen ligesom redaktør på Midtjyllands Avis, Hans Krabbe, stiller op. Også SIF’s fans vil komme i hænderne på Horup og formidle deres glæde over det, der venter.

Hermed ser programmet for SIF fanzonen på Østerbro Stadion således ud:
12.00: Fanzonen åbner
13.30: Nick Horup fra TV2 Østjylland/Fodbold med Horup interviewer Brian Pedersen, Orla Madsen, Hans Krabbe m.fl. på scenen.
14.00: More Blessings giver opvarmningskoncert specielt tilegnet SIF-fansene.
Brian Lykke er konferencier og binder tingene sammen i løbet af dagen.
15.30: Fanzonen lukker og alle bevæger sig mod Parken
17.00: Kickoff i Parken

Alle SIF-fan – også de mange københavnerbaserede udvandrere – er velkomne til fanfesten, der er ganske gratis. Der kan naturligvis købes mad og drikkevarer på pladsen, og SIF sælger også den særlige pokalfinale t-shirt, så alle kan blive pokalklædt til den store finale.

Der må ikke medbringes egne drikke- og madvarer i fanzonen på Østrerbro Stadion.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.08. kl. 14.00
Scroll til toppen

Menu