28. marts 2018

Kom til påskebold: Autografer, afterparty og aftenkamp

Kom til påskebold: Autografer, afterparty og aftenkamp

Silkeborg IF indleder jagten på Europa League-playoffkampene, når holdet lørdag tager imod FC Helsingør. Kom tidligt og få et gratis påskeslik, autografer fra spillere og vær med i en konkurrence om en signeret spillertrøje.

Der bliver gang i JYSK park både før, under og efter lørdagens kamp mod FC Helsingør. Inden kampen er der åbent i Café Carlsberg, hvor et par af de skadede SIF-spillere vil være til stede. Her kan du få en snak og/eller en autograf med spillerne. Derudover kan du deltage i en konkurrence om at gætte kampens resultat. Du kan vinde en signeret spillertrøje efter eget valg, mens en anden heldig vinder løber afsted med en biograftur for fire personer med popcorn, sponsoreret af Bio Silkeborg. Bio Silkeborg sponsorerer også gratis påskeslik til alle børn under 15 år. Arrangementet starter kl. 16.00 i cafeen, og vi håber at se så mange som muligt.

Efter kampen, hvor vi forhåbentlig er kommet i god stemning, har vi igen gang i Reimar Foyeren, hvor vi holder afterparty. Her vil vi endnu engang få besøg af en DJ fra Villa, som spiller op indtil kl. 21.00. Du kan købe almindelig øl eller påskebryg på tilbud, tre fadøl til 100 kr.

Kl. 21.00 er festen slut og klar til at fortsætte nede i byen, hvor vi har sørget for gratis bustransport. Du får oveni en ølbillet til Roxy Malt at fornøje dig med.

Og fik vi nævnt, at vi også spiller en vigtig fodboldkamp mod FC Helsingør?

Du kan købe billet til kampen eller også sikre dig en billet til alle tre gruppespilskampe. Du får tre kampe for to kampes pris. Du kan købe din billet her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

1. DIVISION

LØRDAG 19.09 KL 13:30

Klar til SIF-Esbjerg lørdag kl. 13.30 

ORIENTÉR DIG HER FØR KAMP
close-link
Scroll til toppen

Menu