5. maj 2017

Optakt: U17 og U19 tørner sammen med AaB på lørdag

Med fem kampe tilbage af sæsonen går Silkeborg IF’s U17 og U19-liga ind i den afgørende fase. En fase, der for alvor sparkes i gang lørdag den 6. maj, hvor begge mandskaber møder AaB hjemme på SIF Talentpark.

Ligesom det er tilfældet med SIF’s Superliga-mandskab, skal U17 og U19-ligaen op imod AaB i den kommende weekend. Lørdag kl. 13.00 går det således løs på SIF Talentpark, når først U19 og sidenhen U17 tørner sammen med det nordjyske fodboldflagskib.

For U17-holdets vedkommende blev et svært og pointmagert forår afløst af en god præstation i sidste weekend mod Lyngby på udebane, hvor de unge SIF-talenter så stærke ud i defensiven og fik et fint 0-0-result med hjem til Søhøjlandet.

Med det fine resultat i Lyngby håber Jesper Mikkelsen på, at hans mandskab kan få endnu mere ud af anstrengelserne, når det lørdag kl. 15.15 går løs mod gæsterne fra Nordjylland:

– Jeg har stor respekt for vores modstander, som notorisk har været dygtige til at producere tekniske gode fodboldspillere, og som vigtigst af alt har lykkedes med at bringe dem ind på deres Superligahold, fortæller U17-cheftræneren og uddyber:

– Vi føler os dog godt forberedte, og jeg synes, at jeg i de seneste par kamp har set en række positive tendenser i vores spil. Siden sidste hjemmekamp har vi forbedret vores evne til at skabe chancer, samtidig med at vi i Lyngby i sidste weekend så ganske solide ud defensivt. Vi bøvler dog stadig med at få skubbet bolden det sidste stykke over stregen, men min fornemmelse siger mig, at det godt kunne blive forløst på lørdag, lyder det Jesper Mikkelsen.

U19 jagter oprejsning mod AaB
For U19-holdets vedkommende er en pointmæssig flot start på foråret blevet efterfulgt af tre nederlag på stribe. Den seneste af disse kampe tabte de unge SIF-talenter 1-3 til Lyngby på udebane, hvori holdet leverede en præstation, som cheftræner, Dennis Pedersen, efterfølgende kaldte den ringeste indsats, han kunne huske, af et SIF-ungdomshold i nyere tid.

Der hersker derfor ingen tvivl om, at U19-drengene jagter oprejsning, når det lørdag kl. 13.00 går løs mod AaB hjemme på SIF Talentpark. Her forventer Dennis Pedersen et tæt og intenst opgør samt en noget anden indsats og tilgang til kampen, end det var tilfældet mod Lyngby:

– Når vi spiller mod AaB, er det altid nogle tætte opgør, og det bliver det sikkert også på lørdag. Den omvendte kamp i Aalborg var også meget lige, men vi trak det længste strå efter en kamp, der kunne have gået til begge sider.

– Efter den sløje kamp i Lyngby er vi opsatte på at levere den gode præstation på lørdag – både som individualist og som holdspiller. Vi er klar på at arbejde stenhårdt med og uden bold, og så ser jeg rigtig gerne, at vi hiver en sejr hjem, fortæller U19-cheftræner, Dennis Pedersen.

I forbindelse med de to kampe afholder SIF stor eventdag på Søholt. Det kan du læse meget mere om  her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen