13. februar 2020

Ny SIF-anfører: Det er et kæmpe skulderklap

Ny SIF-anfører: Det er et kæmpe skulderklap

Tidligere i dag blev Mads Emil Madsen udpeget som ny anfører i SIF. Noget som den unge midtbanespiller er stolt over.

Tidligere i dag blev Mads Emil Madsen udpeget som ny anfører for Silkeborg IF. Dermed overtager midtbanespilleren hvervet fra Dennis Flinta, som stoppede karrieren ved udgangen af 2019.

– Det er fedt. Det er et kæmpe skulderklap. Det betyder helt vildt meget. Det er jo det, man har gået og drømt om, hvis man ikke lige har drømt om udlandet, så drømmer man om at blive anfører i Silkeborg, så det er jeg sindssygt glad for, fortæller Mads Emil Madsen, som i SIF-karrieren indtil nu har opnået 58 førsteholdskampe.

Midtbanespilleren kom til SIF som 13-årig fra samarbejdsklubben Gl. Rye. Han fik sin førsteholdsdebut i 2016 i en pokalkamp mod Skive. Siden er det blevet til 25 kampe i Superligaen for Mads Emil Madsen, som flere gange i sidste sæson i NordicBet Ligaen bar anførerbindet i fraværet af Dennis Flinta og Simon Jakobsen. Nu skal midtbanespilleren finde sin egen stil som anfører.

– Det er ikke nødvendigvis på banen, at jeg vokalt er den der går forrest. Men det er måske mere nogle små ting f.eks. i omklædningsrummet, hvor jeg kan gå og snakke med alle, mens det ude på banen er igennem mit spil, at jeg kan være med til at bidrage, fortæller SIF-spilleren, som i denne sæson blandt andet har bidraget med fem assist i Superligaen, hvor han også er den spiller, der har løbet flest meter af alle.

Medierne kan han i fremtiden dog ikke løbe fra, og det er en rolle, som den nye SIF-anfører skal vænne sig til.

– Jeg kunne nok godt bruge lidt træning i det. Så det bliver godt, at jeg får prøvet det en masse, så på et eller andet tidspunkt så bliver jeg nok god til det, fortæller Mads Emil Madsen med et smil.

Du kan se den nye SIF-anfører i aktion, når Silkeborg IF på søndag møder AaB på JYSK park. Du kan købe billet til kampen her.

Du kan læse Kent Nielsens begrundelse for valget af Mads Emil Madsen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen