10. juni 2021

Nick Hansen: Vi skal matche de bedste

Nick Hansen, SIF’s nye U13-træner, glæder sig til opgaven og har ambitioner om at skabe spillere, der kan begå sig blandt de bedste i Danmark, Norden og Europa. 

– Jeg glæder mig, og det bliver SÅ fedt!

Sådan siger 33-årige Nick Sønderskov Hansen om udsigten til sit nye job som SIF’s U13-træner. Han bruger også ordet “interessant” om sin nye funktion i SIF.

– Interessant på den måde, at jeg jo har fået min “træneropdragelse” af Nicolaj Bækgaard, da jeg startede ved ham og U13 årgang 03 og senere årgang 04. Han var en fantastisk læremester og det bliver derfor interessant, men også spændende at løfte opgaven. Det er en spændende aldersgruppe at arbejde med, fordi det også erher, eventyret hos Silkeborg IF starter, og det er her, man ligesom må tage nogle valg om man vil fodboldvejen. Dér bliver det spændende at have en god dialog med spillerne og forældrene, så vi kan få skabt det bedste forløb og få spillerne i en god læringsproces – som fodboldspiller og som menneske i Silkeborg IF elite. Herhåber jeg, at mine kompetencer som lærer kan komme til gavn, siger Nick Hansen om sin nye udfordring.

Et stort spring
Job-skiftet betyder samtidig, at Nick Hansen går fra at arbejde med den ældste ungdomselite-årgang på U19 Liga holdet til den yngste.

– Ja, det bliver især interessant og spændende, at tage det spring. På U13-årgangen skal spillernes tekniske og taktiske egenskaber formes, trænes og udvikles på en anden måde, end hos U19. Men jeg glæder mig enormt meget – og her ved jeg, at der kommer en fantastisk sparring fra  assistenttrænerne, men også fra Nicolaj PC (talentchef P.C. Hansen – red.) og Søren L (head of coaching, Søren Lykke Sørensen)., som vil sætte mig godt ind i tingene. Dermed får vi skabt et fantastisk miljø for de unge talenter, som skal konkurrere imod de bedste nu, men også fremad rettet. 

Rød tråd og transition
Spørger man Nick Hansen til succeskriteriet i hans nye job, sætter han barren højt. 

– Succes for mig og mit team vil da helt klart være, at skabe gode fodboldspillere. Og at det sker i et trygt og lærerigt elitemiljø. Ellers vil det være en succes at udvikle fodboldspillere, som kan begå sig på et niveau højere oppe. På den måde får vi skabt en rød tråd og god transition op imod U14, som er næste trin for disse unge spillere, siger Nick Hansen, der også har en ambition om at spille god og flot fodbold med sit hold. 

– Jeg er enormt stolt og glæder mig helt vildt. Det bliver udfordrende at løfte arven fra Nicolaj, som er et kæmpe trænertalent og en stor trænerprofil indenfor børne- og ungefodbold, siger Nick Hansen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen