28. november 2018

Mattsson kåret som SIF’s bedste i 2018

Mattsson kåret som SIF’s bedste i 2018

I et tæt opløb med Ronnie Schwartz blev SIF-talentet Magnus Mattsson tirsdag aften kåret som Årets Spiller 2018 via en afstemning blandt SIF’s sponsorer og tilhængere.

Der var tæt løb til det sidste, da SIF’s sponsorer og tilhængere gav deres stemme til Årets Spiller i SIF 2018. Tirsdag aften til den traditionelle sponsorjulefrokost, der i år blev afviklet i Eniig Loungen på JYSK park, blev vinderen afsløret, og med 24,2 procent af stemmerne løb Magnus Mattsson med prisen. Det skete i tæt opløb med Ronnie Schwartz. der fik 23,5 procent af stemmerne, mens Stephan Petersen på 3. pladsen tog 15,3 procent.

Magnus Mattsson løb dermed også med det synlige bevis på hæderen, en eksklusiv UBR jakke til en værdi af kr. 7.500,-  doneret af Mr. Silkeborg A/S. Gaven blev overrakt af Martin Lund fra Mr. Som noget nyt var der også godt nyt til Mattssons mor. SIF-talentet afslørede på scenen, at ekstra-gevinsten fra Laura Thomsen, et gavekort på 6.000 kr., skal gå til hans mor, Lene. Laura Thomsen var også på scenen for at overrække aftenens mand i SIF gavekortet.

De tre nominerede fik også et indrammet action-foto af sig selv taget af fotograf Morten Kjær.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen