24. august 2022

”Lad os skabe et elektrisk JYSK park”

SIFs cheftræner Kent Nielsen har udtaget truppen til torsdagens Europa League playoff-brag mod HJK Helsinki, hvor han håber på en elektrisk stemning til europæisk aften i Silkeborg.

Torsdag aften klokken 18.30 venter den store playoff-kamp mod HJK Helsinki på Danmarks smukkeste fodboldstadion.

Europa League playoff – torsdag den 25. august klokken 18.30 på JYSK park
Silkeborg IF – HJK Helsinki
Enkelte billetter ledige på https://billet.silkeborgif.com/
Husk fanzone fra kl. 16.30
Kampen sendes live på TV2 Sport X

Cheftræner Kent Nielsen glæder sig til den spændende opgave mod finnerne, som i sidste uge vandt med 1-0 på Bolt Arena i Helsinki i den omvendte kamp.

– Det er en kæmpe kamp, og vi glæder os helt vildt. Sikke et privilegium det er at kunne stå her og se frem til sådan et opgør, hvor vi har en billet til Europa League på spil. Det er stort for truppen, staben, klubben og hele byen, og jeg kan love, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at klare den her opgave. Vi er nede med 0-1 på forhånd og har noget at jagte, og dét vil vi gøre. Samtidig ved vi, at det bliver en vanskelig udfordring, for HJK Helsinki er europæisk rutinerede og dygtige til deres ting, og de er både vant til og trives fint med at forsvare sig i lange perioder. Det kommer til at kræve tålmodighed af både os og publikum – og at vi lykkes på flere parametre med vores hurtige spil. Samtidig ved vi, at det er helt afgørende at være skarpe, når chancen byder sig – sådan er det i europæisk fodbold, siger Kent Nielsen og fortsætter.

– Kampbilledet kommer formentlig til at ligne dét fra den første kamp. HJK Helsinki kommer til at stå stærkt i en stram organisation, og så vil de forsøge at true på omstillinger og ikke mindst deres indlægsspil, som er af høj klasse. De er svære at nedbryde, og det er noget af det sværeste i fodbold. Men vi tror også fuldt og fast på, at vi kan lykkes med vores ting, og så kan vi gøre det svært for dem også. Vi glæder os, og vi er stolte af at stå med den her mulighed – men vi er kun tilfredse, hvis vi vinder. Og vi har brug for al den hjælp, vi kan få fra lægterne. Det er fantastisk at få sådan en ”europæisk aften” i Silkeborg, og jeg håber, at alle tilskuerne lige som os vil gøre alt, hvad de kan, for at lave så intens en ramme som overhovedet muligt, så vi sammen kan skabe en elektrisk stemning, slutter cheftræneren.

Han har efter onsdagens formiddagstræning udtaget 21 spillere til opgøret. André Calisir har karantæne efter udvisningen i den første kamp, mens nyankomne Robin Østrøm ikke er spilleberettiget. Gustav Dahl, Niclas Holm Pedersen, Alexander Lind og Robert Gojani er indisponible med skader.

SIF-truppen til kampen:
Nicolai Larsen
Oscar Hedvall
Alexander Busch
Joel Felix
Lukas Klitten
Oliver Sonne
Lukas Engel
Tobias Salquist
Pelle Mattsson
Mark Brink
Anders Dahl
Mads Kaalund
Stefán Teitur Thórdarson
Nicolai Vallys
Anders Klynge
Andreas Oggesen
Sebastian Jørgensen
Frederik Carstensen
Søren Tengstedt
Tonni Adamsen
Nicklas Helenius

 

 

 

 

 

 

.

 

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Mandag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen