2007/08

Efter nedrykningen fra den bedste række gjaldt det kun én ting i sæsonen 2007/2008 – en direkte returbillet. Men trods opretholdelsen af en fuldtidsprofessionel trup og tilgangen af nogle spændende spillere lykkedes missionerne på banen ikke rigtigt via en kombination af uheld, skader, manglende skarphed og kvalitet. Til gengæld var der fuld fart over selskabet bag fodboldklubben, der med et kvantespring meldte sig ind i dansk fodbolds økonomiske top – og dermed spirede optimismen igen i fuldt flor på Søholt.

Sommeren indvarslede en storvask på Søholt, hvor flere håndfulde spillere enten blev solgt eller ikke fik forlænget kontrakterne. Men der kom omvendt også nye ansigter – mest prominente var Steffen Ernemann fra AC Horsens og Simon Azoulay Pedersen fra Esbjerg.

SIF fik et forvarsel om en svær sæson allerede efter de første runder af Viasat Divisionen. Efter seks spillede kampe var kun de to således blevet vundet, mens resten var endt uafgjort. Og netop uafgjort var et irriterende nøgleord gennem efterårssæsonen, for trods overvægt i spil og chancer i samtlige kampe, blev der hentet alt for få sejre. Og at SIF var det eneste ubesejrede hold, da vinterpausen indtraf, var en ringe trøst.

Simon Azoulay Pedersen stjal ellers overskrifterne i den første turneringskamp, hvor SIF måtte helt hen i andet minuts overtid, før 1-0 sejren mod FC Fredericia blev sikret. Azoulay scorede fire mål i de første fem kampe, og han endte også som sæsonens topscorer efter i alt 11 scoringer.

Dét antal distancerede med to mål Jimmy Mayasi og Steffen Ernemann, der delte andenpladsen på topscorerlisten med 9 mål. Ernemann blev efter sæsonen kåret som årets spiller i lokale Midtjyllands Avis, men samlet set indfriede holdet ikke forventningerne.

Ved vinterpausen lå SIF et godt stykke efter SønderjyskE på andenpladsen – og suveræne Vejle på førstepladsen, der endte med at slå rekorden for flest point i 1. divisions historie.

Derfor blev der oprustet i truppen – med indkøb af den albanske U21-landsholdsspiller Renato Arapi og den estiske A-landsholdsspiller Kaimar Saag, mens også Thomas Hansen blev lejet i AGF – og senere købt.

Det var nu også bydende nødvendigt med nye kræfter, for hele sæsonen døjede SIF i helt uhørt grad med skader. Især i foråret var skadeslisten lang som en Henrik Schnedler-tværpasning, og for eksempel holdets anfører, David Preece, måtte sidde udenfor hele foråret igennem.

Med kniven for struben indledte SIFerne forårssæsonen, men det sløje 0-0 resultat mod Århus Fremad på Silkeborg Stadion i premierekampen gjorde det mere end svært at indhente de lyseblå sønderjyder. Sidste chance var hjemmekampen midt i april mod netop SønderjyskE, men trods en spillemæssigt udmærket præstation måtte SIF se sig besejret med 2-1. Dét nederlag kunne SIFerne ikke rejse sig fra, og allerede i fjerdesidste spillerunde var det en matematisk sikret kendsgerning, at SIF ikke kunne rykke op.

Netop en spillemæssigt udmærket præstation var symptomatisk for SIF-sæsonen, men desværre var det endnu mere symptomatisk, at der manglede en udtalt grad af skarphed i begge ender. Især foran modstandernes mål blev der brændt alt for mange chancer, og sæsonens endelige facit – en ubrugelig tredjeplads – var naturligvis ikke acceptabelt.

Hele foråret igennem fulgte TV2-programmet LPS den silkeborgensiske jagt på SAS Liga-oprykning. De mange fjernsynskiggere, der satte seerrekord på programmet, kunne følge SIF helt tæt på og var sågar med i omklædningsrummet til flere kampe. Indslagene satte stor fokus på klubben, trænere og spillere til stor glæde for fans, sponsorer og andre interesserede i den danske fodboldverden. Men programmet fik altså ikke den champagneprop-springende finish, som der var blevet håbet.

Til gengæld var det værd at lade propperne springe for bestyrelsen i SIF Fodbold Support A/S, der i foråret ændrede selskabets navn til Silkeborg IF Invest A/S. Denne navneændring blev effektueret af flere årsager – især fordi, at selskabets forretningsområde ændredes til også at omfatte ejendomsinvestering, hvilket førte til et køb af ejendomskomplekset Papirfabrikken i Silkeborg midtby, hvor de massive, fremtidige lejeindtægter altså vil komme SIF til gode. Dette køb formedelst den nette sum af 459 mio. kr.

At det kunne lade sig gøre, skyldtes en imponerende kapitaltilførsel i juni 2008, hvor Silkeborg IF Invest A/S hentede 138 mio. kr. takket være næsten 1.000 investeringsvillige både eksisterende og nye aktionærer.

Derudover tilbagekøbte Silkeborg IF Invest A/S de fulde transferrettigheder fra fremtidige spillersalg af det investeringsselskab, der i de økonomisk turbulente år efter årtusindskiftet var sprunget til – og dermed var fodboldforretningen igen “herrer i eget hus”.

Med eet havde SIF meldt sig som en af de økonomisk stærkeste klubber i dansk fodbold, og mens der også blæste positive vinde omkring muligheden for at opføre et nyt stadion på Søholt med tilhørende multiarena, var det – trods den manglende oprykning – meget svært at bevare pessimismen på SIFs vegne.