22. august 2020

Kent N.: Lige før vi skal hejse flaget

Kent N.: Lige før vi skal hejse flaget

For første gang i halvandet år kommer Magnus Mattsson i spil, når SIF møder AaB i morgen. Hør cheftræner Kent Nielsens tanker om kampen her.

Silkeborg IF spiller lørdag middag sæsonens anden træningskamp, når holdet på udebane møder AaB. Til kampen får cheftræner Kent Nielsen glæde af holdets nye forsvarsspiller Joel Felix samt tilbagevendte Magnus Mattsson, som forventes at få spilletid i kampen.

– Det er ligefør, at flaget det skal hejses. Det er lang tid siden, at Magnus har været i kamp. Han får lidt spilletid i slutningen af kampen, og det er ligeså meget for ham selv, så han kan komme ind og føle, hvordan det er i en rigtig kamp igen. Han har set fin ud til træning igennem lang tid, så jeg er sikker på, at det skal nok gå godt, fortæller Kent Nielsen, som endnu ikke har haft glæde af Magnus Mattsson, som har siddet ude med en skade siden d. 20. marts 2019.

For SIF-holdet gælder det om at fortsætte de fine takter, som holdet sidste fredag viste, da det blev til en 3-1 sejr over SønderjyskE.

– Det er stærkt boldhold, som vi skal møde. Så vores pres det skal sidde der, og så bliver der en kamp om, hvem der kan få kontrollen med bolden, for både vi og AaB har det bedst, når vi har bolden, lyder det fra cheftræneren.

Kampen mod AaB bliver spillet kl. 12.00 på AaBs træningsanlæg. Der er ikke åbent for tilskuere til kampen, som i stedet vil blive livestreamet på Nordjyske.dk (kræver dog abonnement).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 10.11. kl. 14.00
Scroll til toppen