12. januar 2021

KÅRING: Magnus Mattsson blev Årets Spiller i SIF

Magnus Mattsson skulle kun bruge en halv sæson til at spille sig til titlen som Årets Spiller i SIF 2020.

Ved sæsonens start vendte Magnus Mattsson tilbage i aktiv tjeneste efter halvandet års skades-pause. Og den teknisk stærke og målfarlige midtbanespiller brændte i den grad banen af fra første færd, og hans aftryk i efterårets kampe gjorde så stort et indtryk på klubbens tilhængere, at de stemte ham ind på førstepladsen i kampen om at blive kåret som Årets Spiller 2020.

Magnus Mattsson opnåede 54,1 procent af de stemmer, der blev afgivet i afstemningen i SIF App’en og via hjemmesiden. Rasmus Carstensen opnåede 15,1 procent af stemmerne, mens Sebastian Jørgensen fik 9,4 procent på tredjepladsen. Det er anden gang i karrieren, at Magnus Mattsson kåres som årets spiller. Han opnåede den fornemme hæder første gang i 2018.

Du kan se en liste over samtlige spillere, der i SIF-historien er blevet kåret som årets spiller her.

Normalt overrækkes prisen for at blive kåret som Årets Spiller ved den traditionsrige julefest for SIF’s sponsorer i december, men på grund af covid-19 måtte festen aflyses. Derfor blev kåringen foretaget ved en lille seance før tirsdagens træning på JYSK park, og her modtog Magnus Mattsson anerkendende applaus fra holdkammeraterne. Det synlige bevis på hæderen er et indrammet action-foto (Foto: Morten Kjær) samt et gavekort på kr. 5.000,- fra Mr. Silkeborg.

Mr. Silkeborg har også doneret et gavekort (kr. 500,-) til en lodtrækningen blandt deltagerne i afstemningen. Her får vinderen direkte besked.

Du kan se nogle af de højdepunkter – bl.a. et udvalg af de ni mål, Magnus Mattsson scorede i 1. division i efteråret ’20 – i videoen øverst på siden.

Senere i dag kan du se video fra dagens overrækkelse og interview med Magnus Mattsson. Så hold øje med SIF App’en og hjemmesiden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

1. DIVISION

LØRDAG 17. APRIL KL. 13.15 (TV3 SPORT)
Scroll til toppen

Menu