18. oktober 2018

Her er SIFs Esports-hold

Her er SIFs Esports-hold

Det bliver med fokus på rutinen, at Silkeborg IF stiller op i den nye Esports Superliga. Det bliver den 24-årige Jesper “Pilm” Prang og den ligeså gamle Adel “Adellovic” Daher, som skal repræsentere Silkeborg IF.

Dermed er Silkeborg IFs trup på plads, inden det d. 5. november går løs i eSuperligaen.

Herunder kan du læse meget mere om SIFs nye spillere, som både har erfaring som spillere, men også som trænere i FIFA-miljøet.

Jesper “Pilm” Prang er 24 år.

Tidl. Tricked eSport og Brøndby IF.

FIFAe Award Coach of the Year 2018

Top 100-spiller i Weekend Ligaen

Adel “Adellovich” Daher er 24 år.

Har spillet FIFA på eliteniveau siden 2008

Tidl. coach for August “Agge” Rosenmeier

Top 100-spiller i Weekend Ligaen

De to spillere blev torsdag eftermiddag vist rundt på JYSK park, hvor det også blev til en enkelt kamp på en af de to storskærme på stadion.

Begge spillere bor i Københavns-området, men vil ved flere lejligheder være på plads til SIFs hjemmekampe, hvor man kan få muligheden for at møde de to spillere til en kamp på de virtuelle baner.

SIFs Esports-ansvarlig, Daniel Lauridsen er godt tilfreds med tilgangen af de to spillere, som sigter mod at kvalificere sig til playoff-spillet, hvor otte af de 16 hold dyster om titlen som eSuperliga-mester.

– Vi er utrolig glade for at have tilknyttet både Adel og Jesper, som vi ser som to klassespillere, som kan tage kampen op med de bedste. De har samtidig også trænet nogle af de bedste i Danmark, hvilket gør dem gode for hinanden, da de kan sparre og udfordre hinanden på højt niveau.

Vi har en klar forventning om, at de kan blande sig i toppen, og forhåbentlig blive en af outsiderne til at vinde, lyder det fra Daniel Lauridsen, som får titlen som manager for de to spillere i Silkeborg IF.

En stor ære

Det er som skrevet den 5. november, at eSuperligaen skydes i gang. En dato de to nye i SIF-trøjen glæder sig meget til.

– Det er en stor ære at få lov til at repræsentere en fodboldklub, fortæller Jesper “Pilm” Prang, som tidligere har prøvet at være en af frontfigurene for Brøndby IF.

For Adel Daher er det derimod første gang, at han skal spille for en klub i Danmark.

– Det har jo altid været en barndomsdrøm at spille fodbold for en Superligaklub. Nu er Silkeborg så ikke i Superligaen lige nu, men det kommer de jo forhåbentlig igen. Men at kunne få lov at repræsentere dem på den virtuelle bane, det er jo bare super fedt. Det er klart spændende, og en god oplevelse at få med i livet, fortæller Adel “Adellovich” Daher.

Hvis du vil læse mere om eSuperligaen, så kan du læse mere her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen