19. januar 2021

Grundspillet slutter med fredagskampe

Sidste runde i grundspillet er nu fastsat. Alle rundens kampe spilles fredag 19. marts kl. 19.00. SIF møder Fremad Amager på JYSK park.

Den sidste brik i puslespillet om spilletidspunkter i resten af grundspillet i 1. division er faldet på plads. 22. runde afvikles fredag 19. marts kl. 19.00, og alle kampe spilles samtidig. Dermed er det også tidspunktet for SIF’s opgør mod Fremad Amager på JYSK park.

Det er tv-rettighedshaver, NENT Group (TV3, TV3+, TV3 Sport, TV3 Max, TV3 Puls og streamningtjenesten Viaplay), der har ønsket at runden afvikles fredag, hvilket klubberne har imødekommet.

Dermed ser SIF’s forårsprogram inden slutspillet om oprykning således ud:

Søndag 14. feb. kl. 15.00: SIF – Hvidovre (Viaplay)
Torsdag 18. feb. kl. 19.00: SIF – Kolding IF (TV3 Sport)
Torsdag 25. feb. kl. 19.00: Esbjerg fB – SIF (TV3 Sport)
Søndag 7. marts kl. 15.00: SIF – HB Køge (Viaplay)
Lørdag 13. marts kl. 14.00: Hobro IK – SIF (Viaplay)
Fredag 19. marts kl. 19.00: SIF – Fremad Amager

TV-rettighedshaver tager først stilling til, hvilken kamp i 22. runde, der skal sendes direkte på TV3 Sport og dermed også, hvilke kampe, der streames på Viaplay.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

1. DIVISION

TORSDAG 25. FEB. 2021 KL. 19.00
Scroll til toppen

Menu