27. august 2018

Gode U13-takter trods nederlag

Gode U13-takter trods nederlag

Trods nederlag på 2-6 var der fine momenter med bolden for SIF’s U13-hold, der mødte Randers lørdag formiddag. 

SIF’s U13-drenge holdt 2-2 ved pausen af lørdagens kamp mod Randers, og selv om slutcifrene på 2-6 nederlag antyder noget andet, var der mange gode momenter for Nicolaj Bækgaards mandskab.

– Det var en kamp med mange fine momenter, når vi havde bolden. Vi har gode perioder hele kampen igennem, hvor både 3. mands- og nabo/genbo principperne kom i spil. Det var en kamp som afspejler vores niveau lige nu, og vi må bare erkende, at Randers pt. er dygtigere. Defensivt/mentalt er vi udfordret, og i perioder også teknisk/taktisk med bolden. Men dejligt at se alle drenge bidrage i det opbyggende spil, hvor vi er på vej i den rigtige retning. Med nogle få justeringer teknisk og taktisk hos den enkelte spiller, bliver vi et godt hold, siger U13-træner Nicolaj Bækgaard.

Selvom resultatet siger noget andet, så ramte U13-drengene samme niveau kampen i gennem.

– Hvis vi kan løfte det niveau, så bliver vi også konkurrencedygtige på højeste plan. Vores målmand er igen afgørende, og holder os inde i kampen de første 40 minutter. På midten var der gode relationer, som blev lidt svære at få i spil i anden halvleg, da vi tog et for lavt udgangspunkt i vores positioneringer, slår Nicolaj Bækgaard fast og fremhæver Julius Nielsen og Malthe Tagmos som SIF’s bedste.

Kampen i tal:
U13 Liga 1A, lørdag 25. august kl. 10.00 på Søholt:
Silkeborg IF – Randers 2-6 (2-2)
Mål for SIF: Sebastian Mikkelsen og Julius Nielsen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen