23. august 2019

En kamp om at komme ordentligt i gang

En kamp om at komme ordentligt i gang

Både Esbjerg og Silkeborg er kommet mindre godt fra start i 3F Superligaen. SIF jagter sæsonens første sejr, når holdene søndag mødes.

Silkeborg IF skal for første gang siden den dramatiske nedrykningsplayoff-kamp i maj måned 2018 på besøg i Esbjerg.

– Det var ikke lige den bedste oplevelse, som jeg har haft i min fodboldkarriere, sidste gang vi var derover. Så det er klart, at for mig og nogle af de andre, vi har da noget revanchelyst, det er helt sikkert, fortæller Marc Rochester Sørensen, som var på banen i 0-3 nederlaget til Esbjerg, som sendte SIF ned i 1. division.

Simon Jakobsen var også på banen sidst de to hold mødtes. Den kamp er dog forlængst et overstået kapitel for forsvarsspilleren, som tror på et godt resultat på søndag.

– Jeg synes, at mulighederne er gode, fordi vi er har pil op i det seneste stykke tid. Vi har leveret nogle fine præstationer, og har fået point på kontoen. Vi hungrer selvfølgelig efter den der sejr, som har været tæt på nogle gange, fortæller SIF’s viceanfører, som peger på defensiven, som et vigtigt fokuspunkt inden opgøret.

– Det siger sig selv, at vi har lukket alt for mange mål ind. Det har vi kigget meget på, hvordan vi kan få lukket bedre af. Formår vi at få skruet på det inden Esbjerg-kampen, så synes jeg mulighederne er rigtig gode. Så skal vi selvfølgelig vinde den mentale kamp mod dem. Det er allerede nu en utrolig vigtig kamp, om at komme ordentligt i gang, påpeger Jakobsen.

SIF møder Esbjerg på søndag kl. 14.00 på Blue Water Arena.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen