10. september 2022

De røøe mod de hviie – truppen er klar

SIF-truppen er klar til søndagens lokalbrag mod AGF – Robin Østrøm, der tidligere på sæsonen scorede for OB mod AGF, er blandt de foreløbigt 21 spillere udtaget til kampen.

3F Superligaen, 9. spillerunde – søndag den 9. september klokken 18.00 på JYSK park
Silkeborg IF – Aarhus Gymnastik Forening

Der er udsolgt til kampen på SIF-tribunerne, men hold øje med billetsiden, hvor der løbende kan dukke billetter op. Det sker, hvis billet/sæsonkortholdere, som selv er forhindret, frigiver deres plads – se hvordan i bunden her. AGF har fået hele endetribunen – altså det normale udebaneafsnit plus den normale Familie Tribune – her er der fortsat knap 300 billetter til salg.

Husk også den store fanzone inden kampen!

– Jeg forventer en intens kamp, som det næsten altid er mod AGF, og det vil ikke overraske mig, hvis det bliver en kamp uden ret mange mål. Det bliver vores opgave at få kampen så meget over på vores egne præmisser som muligt, gøre det til en ikke-fysisk kamp og have et højt flow i spillet – og så holde bolden så meget væk som muligt fra vores eget felt. Så har vi bestemt også nogle værktøjer til at true AGF, men det må formodes, at effektiviteten igen bliver afgørende, og den skal vi have fundet igen oven på et par vanskelige kampe mod de endnu bedre hold FCK og Anderlecht, siger cheftræner Kent Nielsen blandt andet op til kampen – læs mere her.

Han har efter lørdagens formiddagstræning udtaget 21 SIF-spillere, hvoraf en enkelt vil blive sorteret fra inden kampen. Alexander Busch spiller med U19-holdet, mens Gustav Dahl med hovedskade, Robert Gojani med lægproblemer, Niclas Holm Pedersen med rygskade og Alexander Lind med træthedsbrud i foden ikke er disponible.

SIF-truppen til kampen:
Nicolai Larsen
Oscar Hedvall
Joel Felix
Tobias Salquist
Robin Østrøm
André Calisir
Lukas Klitten
Lukas Engel
Oliver Sonne
Anders Dahl
Pelle Mattsson
Mads Kaalund
Mark Brink
Anders Klynge
Andreas Oggesen
Stefán Teitur Thórdarson
Kasper Kusk
Sebastian Jørgensen
Søren Tengstedt
Tonni Adamsen
Nicklas Helenius

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalfinalen

torsdag d. 09.05. kl. 17.00
Scroll til toppen