6. august 2019

Carstensen fik Superligadebut: Et stort mål

Carstensen fik Superligadebut: Et stort mål

Det var en drøm, som gik i opfyldelse for Rasmus Carstensen, da han med syv minutter igen af opgøret mod Hobro IK kom på banen til sin superligadebut.

18-årige Rasmus Carstensen kan nu skrive Superliga-spiller på cv’et. Den unge SIF’er kom på banen med syv minutter igen af fredagens kamp mod Hobro IK.

– Det var pisse fedt. Det var noget man havde set frem, da vi rykkede op, fortæller Rasmus Carstensen, som fik syv kampe for SIF i NordicBet Ligaen.

Carstensen kom på banen ved stillingen 1-3, og var med til at fremtvinge spænding til det sidste, da SIF-holdet fik reduceret til 2-3 kort tid efter indskiftningen. Men selvom det ikke blev til point i kampen, så var det stadig en stor oplevelse for SIF’eren.

– Det har været et mål for mig i lang tid. Siden man kom til klubben som ung, så har jeg da haft drømmen om at spille Superliga med Silkeborg, fortæller Carstensen, som i sin ungdomstid i SIF mest af alt har været brugt som offensiv-spiller. På Superligaholdet er han dog i første omgang udset til at være et alternativ til Svenn Crone på højrebacken.

– Kent ser mig mest som højreback, så det er der, hvor jeg sætter mit primære fokus. Men at jeg også kan komme ind andre steder, det synes jeg egentlig bare er en fordel. Det giver mig større mulighed for at komme ind og spille, lyder det fra Carstensen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen