1. september 2025

Blandet weekend: Første nederlag til U19 mens U17 fik første sejr

U19 tabte for første gang denne sæson i Vejle, mens U17 hentede sæsonens første sejr i trekantsområdet. I det hele taget en blandet weekend for SIF’s bedste U-hold.

VB – SIF  U19 1-0

Det blev desværre ikke tre på stribe for drengene. Det blev en lidt ujævn forestilling, hvor manglende overskud og for mange uprovokerede fejl gjorde, at Vejle ikke helt ufortjent løb med sejren.

Der var til tider fint spil, og vi kom også frem til det antal (store) chancer, vi kan forvente i sådan en kamp mod en velorganiseret modstander. Vi var bare ikke skarpe nok foran målet.

Energien og løbevilligheden var heller ikke lige så meget til stede, som i de to første kampe, og det betød, at Vejle i perioder fik lidt for let spil.

Drengene skal dog roses for at de blev ved til det sidste med at jagte det udlignende mål, men scoringen udeblev desværre.

Skrevet af transistionstræner Thomas Røll

Vejle – SIF U17 1-2 (0-1)

Mål: Frederik Ibsen og Kristian Bloch

En hektisk kamp, hvor vi startede godt og efter en kort tordenvejrsafbrydelse fortsatte med et fint udtryk og flere tilløb til gode chancer. 10 min. før pausen chippede David et godt indlæg mod bageste, som Ibsen headede i kassen.

2.⁠ ⁠halvleg igen med en god SIF-start, men som kampen skred frem, blev det med Vejle mest på bolden.

Vi havde udfordringer med at stå lavt og være kompakte, men vi fik ofte repareret med energiske aktioner. Vejle udlignede på et straffespark, og i de sidste 15-20 min. åbnede kampen op, da Vejle satsede og gav plads til mange gode omstillingsmuligheder.

Vi brændte et par meget store chancer og reddede flere bolde på stregen i den anden ende. I sidste ordinære minut udnyttede Kristian Bloch en chance efter en stribe afbrændere. Vi kæmpede den hjem, og det var fedt at vinde over et godt Vejle-hold – og dejligt at komme på tavlen!

Skrevet af U17-cheftræner Peter Ager Kristensen

Vejle vs U15 – 3-1 (2-0)

Mål: Magnus Andersen

Det blev desværre til endnu et nederlag for U15.

Allerede efter seks minutter straffede Vejle vores uafstemte pres, som vi havde udfordringer med i hele kampen.

Vi kom frem til nogle fine muligheder i første halvleg, men det var igen Vejle, som fik sat en scoring ind inden pausen.

Kort inde i anden halvleg scorede Vejle til 3-0 efter en dyb bold, som vi ikke forsvarede godt nok.

Vi fik reduceret kort før tid på et flot sammenspil mellem Magnus Andersen og Ilyas Andersen.

Vi manglede den samme indsats og arbejdsiver, som vi havde i kampen mod Brøndby, og det skal vi have frem igen.

Nu handler det om at få løftet drengene efter en hård start på U15 ligaen.

Skrevet af Lasse Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner

SIF U14 – AaB 6-0 (1-0)

Mål:2x Marcus Kinze, 2x Nicolai Ibsen og 2x Carl Bugge

U14 var i dagens kamp suveræne overfor dagens modstander fra AaB. Vi fik fra start sat flot spil sammen og dominerede kampen på bolden. Vi var ihærdige i vores genpres og generobrede mange bolde i zone D.

Vi havde et hav af chancer i 1. Halvleg, men man må også tage hatten af for en flot præstation af deres målmand. Vi fik dog efter pausen hul på bylden og laver 5 mål i de sidste 20 minutter. Overall rigtig flot præstation fra vores U14 hold.

Skrevet af Kasper Christensen, U14-cheftræner

SIF U13 – AaB 4-1 (1-1)

Mål: Liam Holst x 2, Noah Rix og Marley Jørgensen

Så kom årgangens første sejr i hus, og det skabte selvfølgelig en masse glæde for drengene, som spiller en flot, dynamisk kamp.

1. halvleg meget lige og vi fik rystet et tidligt mål af os med en masse energi og mange fine ting på bolden, når vi havde den, men kæmpede omvendt lidt med at løse vores pres.

2. halvleg blev endnu mere dynamisk end første og vi løste omstillinger enormt godt og scorede tre fine mål på dels det og et godt pres i starten, som gav os momentum og skabte selvtillid med bolden.

Vi kom til at stå for lavt for længe, selvom der skal lyde en kæmpe cadeau til drengene for at forsvare sig godt, skabe chancer via en stor kvalitet i omstillinger og afslutninger, der denne weekend blev omsat bedre.

Skrevet af Peter Nielsen, U13-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Onsdag d. 03.09 kl. 17.00
Scroll til toppen