16. juni 2025

Bastian Holm underskriver fuldtidskontrakt

Vores talentfulde tredjemålmand, Bastian Holm, fortsætter i den kommende sæson i Silkeborg IF på en fuldtidskontrakt.

Bastian Holm har mandag eftermiddag vekslet sin traineeaftale til en fuldtidskontrakt med Silkeborg IF.

Kontrakten løber i den kommende sæson, hvor målmanden skal fortsætte sin udvikling og indgå i det stærke målmandsteam, der også tæller Nicolai Larsen og Aske Andresen.

Sportschef Jesper Stüker glæder sig over, at Bastian Holm fortsætter i klubben på fuldtid.

– Bastian har haft en god sæson i SIF, hvor han har fortsat sin udvikling og bidraget til et stærkt konkurrencemiljø blandt målmændene. Nu får Bastian et år på fuldtid, hvor han skal tage det næste skridt og forsøge om han kan lægge yderligere lag på sin udvikling og fortsætte med at bidrage til høj kvalitet i målmandsgruppen, siger Jesper Stüker.

Den talentfulde keeper har spillet i SIF siden 2019, da han startede på Silkeborg Efterskoles fodboldlinje, og det er med stor glæde, at Bastian Holm ser frem mod den kommende sæson.

– Jeg er utrolig stolt over at have underskrevet en fuldtidsaftale med SIF, og jeg glæder mig over, at jeg kan fortsætte min udvikling i klubben, hvor jeg dagligt lærer af både Nicolai Larsen og Aske Andresen samt målmandstræner Oliver Rosengren. Jeg er sikker på, det bliver rigtig godt for min karriere, siger Bastian Holm.

Den 21-årige målmand indleder træningen frem mod den nye sæson på fredag, hvor førsteholdstruppen møder ind igen efter sommerferie.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen