7. juni 2023

Alexander Busch udtaget til U21-landsholdet

Alexander Busch er udtaget til U21-landsholdet og kan dermed få sin debut.

Alexander Busch har fået sit helt store gennembrud for Silkeborg IF dette forår, og den unge centerforsvarer har spillet 17 kampe og scoret tre mål denne sæson for SIF.

Det flotte forår, hvor 19-årige Busch har været én af profilerne på SIF’s Superliga-mandskab, har nu kastet en landsholdsudtagelse af sig.

Alexander Busch er nemlig blevet udtaget til Steffen Højers U21-landshold, der sparker EM-kvalifikationen i gang ude mod Litauen 16. juni. Fire dage senere spiller U21-landsholdet hjemme mod Wales i EM-kvalifikationen.

Alexander Busch har tidligere spillet en U19 og en U20-landskamp for Danmark, men hvis SIF-spilleren kommer i aktion for U21-landsholdet, vil det være debut på det niveau.

Stort tillykke med udtagelsen, Busch!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen