1. juni 2023

Aalborg away i sæsonens sidste kamp

Skal du med til den neglebidende sæsonafslutning i Aalborg, så kan du læse al nødvendig info om udebaneturen her.

På et totalt udsolgt Aalborg Portland Park venter sæsonens sidste kamp, hvor SIF med en sejr sender modstanderen, AaB, ned i NordicBet Ligaen.

Vejrudsigten lover solskin og sommergrader på udebaneafsnittet, så nyd en sommerdag i godt selskab og slut sæsonen af med et brag af en kamp!

Dørene åbner kl. 12.30 i Nordjylland.

Adressen er:

Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg

Udebaneafsnittet er beliggende på 3F tribunen på det nord/østlige hjørne af Aalborg Portland Park.

Ankomst i bil:
I området omkring Aalborg Portland Park er der vejarbejde, og muligheden for parkeringspladser er generelt begrænset. Vi henviser derfor til at parkere i sidegader og P-huse, som findes i området omkring stadion.

Billetsalg:

Barn: 50,- 

Børnebilletter gælder for børn til og med 14 år

Pensionist: 80,-

Hvis du er +65 år eller ejer et pensionistkort, kan du købe billet til pensionistpriser

Studerende: 80,-
Studiebilletter sælges kun i billethuset på kampdage

Voksen: 125,-

Køb din billet i online forsalg og undgå kø ved billethuset. OBS! Der er stadigvæk ledige billetter i udebaneafsnittet, selvom der står udsolgt på kampen.

Bustur
Stoltheden & Stoltheden ungdom sender en fyldt dobbeltdækker og der er ganske få pladser tilbage i fanbussen fra Sifosis. Køb plads i bussen inden det er for sent. Der er afgang fra JYSK park kl. 11.30 og der kan som altid købes kolde drikkevarer i bussen til billige priser.

Offentlig transport

Du kan finde din direkte rejse på rejseplanen.

Din kampbillet kan benyttes til gratis rejse med alle NT-busser og alle NJ-tog (billetten kan ikke benyttes i Arriva tog og hos DSB) på kampdagen.

Vi ses til sæsonens sidste kamp!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 29.04. kl. 19.00
Scroll til toppen