U19-drengene var desværre overmatchede mod FCM. U15 spillede uafgjort i en målrig duel mod Randers.

FCM vs SIF U19 4-0
Vi tabte tirsdag aften 4-0 til et meget fysisk og direkte spillende FCM-hold.
Vi var overmatchet på de nævnte parametre, og nederlaget kan man ikke sætte en finger på. Derfor kan det klinge lidt hult, når jeg roser drengene for deres indsats.
Det var i store perioder af kampen en mandfolkeindsats, hvor drengene kæmpede med alt hvad de havde og oveni det også havde modet og kvaliteten til at spille ud af det mand mod mand pres som FCM praktiserede i stort set hele kampen.
Vi gjorde ikke tingene lettere for os selv da vi blev reduceret til 10 mand efter ca. en time, men drengene arbejdede ufortrødent videre, og det er nok det, jeg er allermest tilfreds med i dag. Vi slår på ingen måde op i banen, selvom modgangen startede ret tidligt i kampen.
Vi skal op på hesten igen på lørdag mod FCN.
Skrevet af U19-cheftræner Thomas Røll
SIF U15 vs. Randers – 3-3 (0-2)
Tabte straffesparkskonkurrencen 6-7.
Mål:
Marcus Kinze
William Rasmussen
Selvmål
Randers gæstede JYSK park i et underholdende opgør. Vi satte os på kampen fra start og spillede en god omgang fodbold.
Vi manglede dog lige det sidste for at blive helt farlige. Randers kom foran både 0-1 og 0-2 på personlige fejl fra vores side. Vi tabte dog ikke modet, og i anden halvleg arbejdede drengene godt for at komme retur. Vi reducerede ved Marcus Kinze, men Randers udbyggede føring til 1-3 på direkte frispark.
Igen viste drengene dog god moral, og leverede et flot comeback, hvor vi trykkede Randers langt ned på deres bane halvdel. Reduceringen og udligningen kom hurtigt efter hinanden, og med lidt mere kynisme havde vi fortjent taget alle tre point.
Vi er skuffede over at vi ikke vinder denne kamp, og lukker 3 dumme mål ind. Men når det så er sagt, så er vi meget tilfredse med drengenes præstationer – både med og uden bold. Det er en rigtig god udvikling som drengene er i lige nu, og mange som præsterer på et flot niveau.
Skrevet af U15-cheftræner Lasse Merring-Mikkelsen







