21. september 2026

Hård U-weekend for SIF

Det blev til tre nederlag på stribe i weekenden mod Sønderjyske for U19, U17 og U15.

SIF U19 – Sønderjyske 0-3

Vi tabte fortjent 0-3 på en dag, hvor vi som hold præsenterede under niveau. Vi var uskarpe i begge ender af banen, og endnu engang må vi erkende, at personlige fejl er med til at afgøre kampen, og desværre ikke til vores fordel.

Det har været en slem uge med tre nederlag på hjemmebane og en målscore på 1-10. Vi har en masse arbejde, der skal gøres for at få vendt skuden. Det handler både om det taktiske, tekniske og i den grad også om det mentale. Vi skal have troen tilbage på at vi er et godt fodboldhold som også kan vinde fodboldkampe.

Nogle gange kommer sådan en landskampspause mere belejligt end andre gange, og det er tilfældet for vores vedkommende. Dog ville det ha været dejligt at gå ind i sådan en periode med en god oplevelse.

Nu skal de næste tre uger bruges på at kigge ind i de ting, vi har gjort mindre godt i de seneste tre uger, i håbet om at vi kan få dem tilrettet, så vi kan blive konkurrencedygtige igen, for vi er bedre end det niveau, vi har vist de seneste tre kampe.

Skrevet af U19-cheftræner Thomas Røll

SIF U17 vs. Sønderjyske 1-3 (1-1)
Mål: Sebastian Fæster

U17 måtte se sig slået i weekenden kamp mod Sønderjyske. Vi indledte kampen stærkt og satte os på opgøret, havde gode sekvenser på bolden og efter 7 min stjal Sebastian Fæster en bold højt i banen og scorede sikkert til 1-0.

Glæden varede kort og 10 min senere fik gæsterne udlignet efter en situation hvor vi skal forsvare bedre og dække op. Efter pausen startede vi igen stærkt men ud af det blå blev vi straffet og er derfra nede 1-2. Vi har bolden en masse i anden halvleg efter scoringen men bliver sjældent farlige.

Vi har svært ved at bryde deres kompakte defensiv ned og bolden er ofte på forsiden, der er for få dybe løb og rotationer som for alvor kan teste deres lave blok. 5 min før tid scorer SønderjyskE til slutresultatet 1-3. Nu er der landskampspause og nu skal arbejdshandskerne for alvor på, så vi står stærkt i starten af oktober hvor U17 ligaen begynder igen.

Skrevet af U17-assistent Søren Vestergaard

SIF U15 vs. Sønderjyske – 1-2 (0-1)
Mål: William Rasmussen

Det blev desværre til et nederlag i weekendens kamp for U15. I første halvleg havde vi rigtig meget boldbesiddelse, men havde svært ved at komme igennem deres kompakte kæder. Vi brugte for mange berøringer, og var ikke skarpe nok, når muligheden endelig kom.

Sønderjyske kom foran inden pausen på et hjørnespark, som vi gav alt for nemt væk.

Vi kom godt ud fra pausen og udlignede til 1-1 ved William Rasmussen, som sparkede en nedfaldsbold i feltet ind. Desværre dummede vi os kort tid efter, da vi mistede bolden centralt og så løb SønderjyskE ned og scorede til 1-2. Vi havde nogle muligheder for at udligne, men manglede skarpheden på chancerne, og derfor tog Sønderjyske alle tre point.

Generelt set var det en præstation under niveau. En kollektiv off-day, hvor intet rigtig flød, som det gjorde i sidste kamp.

Vi må op på hesten igen, og arbejde hårdt i ugens løb inden vi møder AGF i næste weekend.

Skrevet af Lasse Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner

U13 – Hobro IK 8-0 (6-0)

Mål: Tristan x 4, Albert , Sebastian, Julius og Esben.

U13 tog i weekenden i mod Hobro i en noget ensidig affære, som cifrene også antyder, hvor vi mere eller mindre var spildominerende fra start til slut.

Vi bøvler lidt med rette spændingsniveau og intensitet fra start.  Alligevel er der tilpas med kvalitet til vi ret hurtigt er foran med 3 og fortjent får udbygget op imod pausen, hvor især en spiller rammer et flot topniveau. Resten følger mere og mere med, og de sidste 30-40 min er det ikke kun på pres og offensive omstillinger, vi dominerer, men også på bolden.

Drengene fik dermed lært i løbet af en kamp med overskud at byde sig til mentalt og vise det format der skal til for at dominere sådan en kamp på flere parametre. At det så ikke bliver en endnu større sejr, skyldes kun at chancerne  ikke blev spillet endnu større, Samtidig forhindrer man mål imod via en ihærdig og ærgerrig indstilling.

En kamp drengene kan være tilfredse med og lære meget af på det især det mentale – at forstå vigtigheden af at bringe intensitet ind trods overskud, og dermed ikke skulle ‘jagte’ de sidste % på det en kamp igennem.

Skrevet af Peter Nielsen, U13-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 11.10. kl. 14.00
Scroll til toppen