U19 fik 1-1 i Aalborg, mens U17 tog en flot sejr over AaB i weekenden.

AaB vs SIF U9 1-1
0-1 William Kirk
Nederlag på straffe
En kamp under vanlig standard fra vores side. En 1. halvleg hvor vi ret tidligt kom foran på et mål af Kirk, men ikke rigtig formåede at blive farlige udover det. For mange fejl og dårlige beslutninger gjorde, at vi ikke rigtig fandt rytmen, selvom der var en hel del plads at spille på og i.
2. halvleg var ikke god fra vores side. Manglende energi, mod på bolden og dårlige beslutninger gjorde, at vi havde alt for få perioder på bolden, og det betød, at vi i 2. halvleg kom til at forsvare os alt for meget i stedet for at jagte 2-0 målet.
Overordnet set en skuffende indsats fra vores side, og det kræver en helt anden indsats, hvis vi skal have udbytte af næste fredags hjemmekamp mod FCK.
Skrevet af transitionstræner Thomas Røll
AaB – SIF U17: 1-3 (0-3)
Mål: 2 x Kristian Bloch, Frederik Ibsen
Vi startede godt og havde masser af gode angreb, som vi desværre ikke udnyttede. Scoringen kom dog efter 24 min., da Kristian Bloch scorede på en afrettet afslutning efter et godt forarbejde af Lucas Borg.
Vi fortsatte og satte et godt angreb op, hvor Kristian Bloch igen scorede efter gode kombinationer mellem Sander Brink og Ditlev Gade.
Vi stod lidt lavere og mere afventende, og det gav os gode omstillingsmuligheder, som Frederik Ibsen udnyttede til 3-0 på en veltimet assist fra Kristian Bloch.
2. halvleg blev lidt for meget uden bold og med for passivt et udtryk. AaB reducerede efter en standard, og vi havde 10-12 min. med lettere paniktilstand, men fik det afværget og fik mere ro på kampen igen. Vi brændte i løbet af 2. halvleg et par gigantiske chancer, men holdt stand, og det var fedt og fortjent med en flot sejr.
Skrevet af U17-cheftræner Peter Ager Kristensen
AaB vs. U15 – 4-3 (2-1)
Mål: Yousef Amara x2, Nicklas Haarup
Det blev til et smalt nederlag for U15 i Aalborg i et underholdende opgør med masser af chancer i begge ender.
Kampen bølgede frem og tilbage, hvor begge hold sagtens kunne have lavet flere mål. Vi kom foran efter et kvarters tid, men AaB fik desværre scoret to inden pausen, hvor vi ikke var skarpe i vores markeringer.
Anden halvleg var vi klart bedst, og udlignede hurtigt til 2-2. Desværre blev vi fanget i en omstilling kort tid efter og så skulle vi jagte igen. Vi havde store muligheder for at udligne og med 10 minutter igen kom scoringen endelig.
Desværre begik vi et dumt frispark på kanten af feltet med 3 minutter igen, og det eksekverede AaB til en scoring og vandt derfor 4-3.
Vi leverede en fin præstation, hvor vi især offensivt var dygtige. Vi havde dog udfordringer defensivt, hvor vi som hold skal kunne hjælpe hinanden bedre. Det må vi arbejde videre på inden vi i næste uge tager imod FCK.
Skrevet af Lasse Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner
SIF U14 – Esbjerg FB 5-2 (5-0)
Mål: Selvmål, 2x Anton Neerup, Valdemar Poulsen , Alexander Cully
U14 tog imod Esbjerg. Vi fik sat en rigtig flot 1. halvleg sammen, som blev skabt efter vi var foran 4-0 efter 12 minutter. Vi havde stor succes i vores høje pres, samt succes med at spille dybt på Esbjerg i halvrum.
Efter en ensidig start blev opgøret mere tæt, og Esbjerg kommer også bedst ud efter pausen. Her var det dem der lavede to hurtige mål. I den sidste halvdel af 2. halvleg var kampen igen lige. Vi havde igen i denne periode succes med at spille henover deres pres.
Det var alt i alt et god fodboldkamp og et godt match, men hvor vi lagde fundamentet for en sejr ovenpå 15 suveræne minutter i starten af kampen.
Skrevet af Kasper Christensen, U14-cheftræner