Weekenden bød desværre på nederlag til Silkeborg IF’s ungdomshold. Læs referater fra kampene her.

U19
SIF – OB 2-3 (1-1)
1-1 malthe-Emil
2-3 William Kirk
Sæson sidste turneringskamp, blev en spændende kamp, for OB kunne med en sejr få Sølv og med to point for os, kunne vi få en 6. Plads i ligaen.
Vi startede kampen dårligt og kom bagud 1-0 efter en stækning i dybden.
Som 1.halvleg skred frem fik vi mere og mere kontrol på kampen og med mere kvalitet i vores afslutningsspil, kunne vi have ført ved pausen.
Vi starter 2.halvleg faktisk udmærket, men ud af ingenting får OB et hjørne og pludselig er vi bagud 2-1.
Der går ikke lang tid, før OB kommer på 3-1 på uafklaret forsvarsspil fra vores side.
Resten af kampen, spiller vi OB længere tilbage på banen og efter en flot angreb kommer vi på 3-2.
Vi får muligheden for at komme på 3-3. men desværre har vi ikke kvalitet til at scorer og vi taber 3-2.
Kampens billede viser meget rigtigt vores sæson i ligaen.
Imellem felterne har vi været gode, men vi mangler kvalitet i begge felter.
Referat: Kim Leth
U15
SIF – OB – 1-3 (0-2)
Mål:
Noah Meyer
Det blev desværre til endnu et nederlag til U15 i sæsonens sidste turneringskamp.
Vi satte os fint på kampen til at starte med, og fik et par muligheder som vi missede. Her var OB skarpere på deres muligheder, og så stod der 0-2 til pausen.
Vi reducerede kort inde i anden halvleg, da vi tog et hurtigt indkast, og så sparkede Noah Meyer bolden flot i mål.
Vi manglede lige det sidste for at nedbryde OB og udligne. Desværre udbyggede OB føringen til 1-3 med 15 min igen, og det kom vi aldrig tilbage fra.
Generelt for vores sæson, så har vi haft udfordringer med at være skarpe i felterne, hvor kampene oftest bliver afgjort, og især at kunne nedbryde modstandernes kompakte forsvar. Det gjorde sig også gældende i dag, og derfor blev det til en sejr til OB.
Vi må tage ved lære af denne sæson, og nu gælder det næste step for drengene. Enkelte skal fortsætte på U15, og en del drenge skal spille U17, og det bliver spændende at følge og være en del af.
God weekend og sommer, når vi når så langt.
Referat: Lasse Merring-Mikkelsen
U14
VFF – SIF 4-2 (3-1)
Mål:
Marcus Kinze
William Dalsgaard
U14 spillede i dag årets sidste kamp. Det blev desværre et nederlag i en kamp, hvor vi ikke formåede at ramme et højt individuelt niveau.
Vi havde i kampen svært ved at byde os til, og Viborg lykkedes med at lukke os ned, med et ekstremt mandsorienteret pres. Vi kom skidt fra start, og måtte også ned og være bagud 3-0, før vi rigtig begyndte at sætte noget godt spil sammen.
Det lugtede dog af et for comeback, efter scoring af Marcus Kinze kort før pause, inden William Dalsgaard, tidligt i 2. Halvleg reducerede til 3-2. Desværre mistede vi pusten da Viborg scorede til 4-2 med 15 minutter igen.
Et ærgerligt punktum på et ellers flot U14 år.
Referat: Kasper Christensen