7. september 2020

Én på hatten i Aalborg

Én på hatten i Aalborg

SIF’s U13-drenge var ikke gode til at forsvare sig lørdag mod AaB, og så blev det til nederlag på 3-13.

SIF’s U13-drenge fik “én på hatten på scoretavlen,” som træner Nicolaj Bækgaard udtrykker det efter 3-13 nederlag til AaB lørdag formiddag. Han kalder det dog samtidig en god U13-kamp på tempoet.

– Vi var ikke dygtige nok til passe vores roller, og så spiller vi uden risiko med bolden i de bagerste kæder, hvilket virkelig blev straffet. Jeg savner vilje til at ville forsvare målet, og generelt lidt kløgt når modstanderen har bolden, siger Nicolaj Bækgaard om begivenhederne på AaB’s anlæg.

– Det kunne have været bedre med bolden, og selvom vi kampen igennem bliver bedre og bedre i VI-delen og sætter nogle virkelig gode angreb sammen gennem midten, så skal vi træffe bedre beslutninger med bolden, så den ikke ligger i vores mål efterfølgende. I dag tabte vi på de taktiske evner, mens vi spiller for spiller sagtens kunne matche vores modstander, slår U13-træneren fast.

Kampen i tal:
U13 Liga 1A, 3. runde, lørdag 5. september kl. 11.00 på AaBs’ anlæg:
AaB – Silkeborg IF 13-3 (4-0)
Målscorere for SIF: William Faber (2) og Jibril Dezkam.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen