11. februar 2020

Eskild Dall spiller landskampe mod Frankrig

Eskild Dall spiller landskampe mod Frankrig

Offensiv-talentet Eskild Dall fra SIF er udtaget til det danske U17-landshold, der spiller to testkampe mod Frankrig i slutningen af februar.

Det danske U17-landshold spiller sidst i februar to testkampe mod Frankrig, og SIF-talentet Eskild Dall er som ventet udtaget blandt landstræner Michael “Mex” Pedersen 20 udvalgte. Kampene spilles den 25. og 27. februar på Stade Pierre de Coubertin i Paris og er landsholdets sidste forberedelse inden EM-kvalifikationsturneringen i Moskva i marts.

Eskild Dall har været med i U17-landsholdstruppen siden han blev rykket op fra U16-landsholdet sidste sommer. Senest var han med i DBU’s u-landsholds-træningslejr i Tyrkiet i januar. Til dagligt spiller Eskild Dall på SIF’s U17-Liga-hold under træner Casper Røjkjærs ledelse, og han er i øjeblikket med SIF’s u-hold (U17 og U19) på træningslejr i Tyrkiet.

Kampene mod Frankrig skal bruges til at pudse formen af, inden det bliver alvor i EM-kvalifikationsturneringen i Moskva sidst i marts. Her spiller Eskild Dall og Co. mod Serbien, Rusland og Finland, og de to bedst placerede hold efter mini-turneringen kvalificerer sig til EM-slutrunden i Estland i maj.

Se også:

Hele EM-truppen på DBU’s hjemmeside. Klik her. 

Eskild Dall med i ny dansk landsholds-sejr. Klik her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen