20. april 2019

U13: Sejr trods mangel på niveau

U13: Sejr trods mangel på niveau

Trods en præstation under det normale niveau vandt SIF’s U13-drenge 4-2 over Holstebro.

Selv om man vinder, kan man godt gå skuffet fra banen. Det var tilfældet for SIF’s U13-drenge, der Skærtorsdag vandt 4-2 over Holstebro på Søholt,. men leverede en præstation, der ikke var tilfredsstillende.

– Alt i alt en præstation langt under niveau, og det var også en flok skuffede drenge efter kampen, måtte U13-træner Nicolaj Bækgaard konstatere.

SIF mødte en kompakt defensiv, og et hold med en høj bagkæde, så der var minimal plads at spille bolden op mellem deres kæder. SIF-drengene forsøgte at spille boldene ind gennem deres kæder, og med succes, men de fik aldrig udnyttet bagrummet, da drengene enten havde for mange berøringer eller manglede dybeløb.

– Der var perioder med hurtige kombinationer centralt, så helt sort var det ikke. Det var til gengæld vores mentale udtryk, som led et dyk efter en flot kamp i lørdags, siger Nicolaj Bækgaard med henvisning til seneste kamp mod Horsens, der blev tabt, men hvor SIF-udtrykket var et helt andet.

Nicolaj Bækgaard fremhæver Simon Bønneland Thanning som holdets bedste mod Holstebro.

Allerede mandag, 2. Påskedag, skal U13-drengene i kamp igen på kunstgræsbanen ved Forum Horsens, hvor Horsens fS er modstanderen. Der er kampstart kl. 11.00.

Kampen i tal:
U13 Liga 1, torsdag 18. apri kl. 13.00 på Søholt:
Silkeborg IF – Holstebro 4-2 (2-1)
Målscorere for SIF: Bertram Binggeli (2), Marcus Vedel Eriksen og selvmål.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen