22. januar 2018

U15: To mål af Midtgaard i fin test

U15: To mål af Midtgaard i fin test

Frederik Midtgaard scorede begge SIF’s mål, da U15 fik 2-2 i årets første test mod Esbjerg.

Frederik Midtgaard blev dobbelt målscorer, da SIF’s U15 hold i årets første træningskamp lørdag spillede 2-2 mod Esbjerg.

– Det var en udemærket start på det nye år. Vi fik lavet to mål og kunne sagtens have scoret flere, men vi manglede lidt kvalitet i afslutningerne, siger U15-træner Casper Røjkjær.

I opstarten har U15-drengene haft fokus på presspillet, og uden at det blev prangende i lørdagens kamp, lykkedes presspillet i momenter, selv om afstemningen i det høje pres haltede ind imellem.

– Man kunne godt se, at det var længe siden vi sidst har spillet 11 mod 11. Der manglede lidt timing og idéer i vores opspil. Men det er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal få på plads i løbet af de kommende uger, siger Casper Røjkjær.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen