30. oktober 2020

Yderligere tre smittede hos SIF

Silkeborg IF er hårdt ramt af corona-virus. Der er fundet yderligere tre covid-19 smittede i truppen, bl.a. cheftræner Kent Nielsen.

SIF må erkende, at corona har fået sit tag i spillertruppen. Onsdag blev der fundet tre spillere med covid-19 smitte, og ved den opfølgende testning torsdag, som klubben fredag formiddag har fået resultatet af, er yderligere tre fundet med smitte. Det er spillerne Rasmus Carstensen og Sebastian Jørgensen samt cheftræner Kent Nielsen.

Det betyder, at SIF til søndagens kamp mod Vendsyssel FF på JYSK park stiller op uden de smittede spillere samt cheftræner Kent Nielsen. De vil alle vil være isoleret i den kommende tid.

– På trods af at vi har overholdt forholdsreglerne og fulgt protokollerne viser dette, at covid-19 er en aggressiv virus. Vi må være stærke og kæmpe videre med det, vi har, og så håber vi, at de seks smittede kommer nogenlunde mildt igennem, siger adm. direktør Kent Madsen.

Søndagens kamp mod Vendsyssel FF bliver gennemført efter de hidtidige retningslinjer. Kampen afvikles med 500 mennesker til stede. De omkring 350 er tilskuere, primært SIF’s sponsorer, der er placeret på Jyske Bank Tribunens øvre afsnit.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen