21. september 2023

Vi hylder veteranerne i fanzonen søndag

I søndagens fanzone kan du bl.a. vinde kampbolden fra dagens kamp, ligesom vi hylder de danske veteraner for deres indsats.

Vi hylder Søhøjlandets soldaterveteraner til søndagens Veteran Match – både i fanzonen og under kampen, som anerkendelse for den indsats, de leverer i verdens brændpunkter.

Mød veterankoordinatoren fra Silkeborg kommune og lokale veteraner i fanzonen, hvor du også kan høre mere om deres arbejde og livet før, under og efter tjeneste.

Netop hos veteranerne kan du deltage i dagens konkurrence: Vind den specielt fremstillede kampbold, som kampen mellem SIF og Viborg FF sparkes i gang med.

Køb billet til kampen mod Viborg FF her: Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg

Kl. 12.00 lyder de velkendte toner når Silkeborg-klassikerne spiller, og der vil naturligvis være kolde drikkevarer til alle aldre.

Som noget NYT kan du nu også få alkoholfri Carlsberg Nordic. Husk fadøl til 25 kr. den første halve time. Den Rullende Pølsemand står klar med okseburger og franske hot dogs.

I Café Carlsberg er der som altid specialøl på hanerne og mulighed for at købe snacks til den søde tand.

Der er også FIFA, bordfodbold og tegnehjørne til de kreative.

Til de aktive er der pannabane, teqballbord og præcisionsmål.

Kl. 12.45 overleveres fællesskabsstafetten fra Silkeborg IF og SIFosis til Veteran Netværk Silkeborg.

Kl. 13.30 lukker fanzonen og vi går på tribunen, så vi er der i god tid inden kampstart, så vi bl.a. kan takke Tobias Salquist for de hidtil 150 kampe i den røde trøje.

Vi ses i fanzonen og på Danmarks smukkeste fodboldstadion!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 05.05. kl. 16.00
Scroll til toppen