24. februar 2021

Vallys er tilbage – Klynge er ude

Nicolai Vallys er ude af corona-isolation og med i Esbjerg torsdag. Anders Klynge ude med skade.

Nicolai Vallys sad i corona-isolation, da SIF for en uge siden vandt 3-0 over Kolding. Årsagen var et covid-19 tilfælde hos nærtstående, men efter to negative corona-tests er Vallys tilbage. Han har trænet med SIF-truppen i de seneste dage og er også udtaget til den trup, der torsdag eftermiddag drager mod Esbjerg.

Til gengæld har Anders Klynge måttet melde fra med en skade, han pådrog sig mod Kolding. Det er eneste ændring i forhold til 3-0 sejren.

Det betyder, at Kent Nielsen efter onsdagens træning på JYSK park udtog denne trup til kampen:

2. Rasmus Carstensen
4. Joel Felix
6. Pelle Mattsson
7. Nicolai Vallys
8. Stefán Teitur Thórdarson
9. Alexander Lind
11. Emil Holten
14. Mark Brink
15. Gustav Dahl
16. Stan van Bladeren (målmand)
18. Anders Dahl
19. Nicklas Helenius
20. Tobias Salquist
23. Nicklas Røjkjær
25. Anders Hagelskjær
27. Sebastian Jørgensen
30. Patrik Gunnarsson (målmand)
42. Frederik Carstensen

Fra skadesfronten er der godt nyt om Magnus Mattsson, der er blevet frigivet til at måtte træne med igen og dermed indgår i mulighederne til næste hjemmekamp mod HB Køge 7. marts. Også Milan Massop træner med igen og Mads Kaalund nærmer sig også klarmelding. Wessam Abou Ali er fortsat udenfor træningsgruppen og Oscar Hedvall er langtidsskadet.

Der er kickoff på Blue Water Arena i Esbjerg torsdag kl. 19.00. Kampen sendes direkte på TV3 Sport med optakt fra kl. 18.30.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen