Til søndagens kamp hylder vi vores lokale soldaterveteraner, der er vendt hjem fra krigszoner med fysiske og mentale skader. Det sker i forbindelse med vores hjemmekamp på JYSK park mod FC Nordsjælland.
Hyldesten er en del af den landsdækkende Veteran Match 2021, som Danmarks Idrætsforbund, en bred vifte af landets kommuner samt en lang række førende professionelle fodbold- og ishockeyklubber står bag.
Vi håber, at så mange som muligt vil møde op til kampen og vise deres støtte til alle de veteraner, der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen efter at have kæmpet for Danmark i barske områder.
På JYSK park vil vi blandt andet sælge pins til støtte for veteranerne.
Husk, at Jyske Bank har sørget for, at alle kan komme gratis til superligabold mellem SIF og FC Nordsjælland – med masser af underholdende aktiviteter før kampen. Læs mere om alle aktiviteterne og få billetkoden på www.jyskebank.dk/sif30
Vi ser frem til at se så mange som muligt til en dag, der står i veteranernes tegn.