30. januar 2019

Ung SIF’er foran afgørende forår: Super vigtig tid

Ung SIF’er foran afgørende forår: Super vigtig tid

Rasmus Carstensen kæmper i disse måneder for at spille sig til en kontrakt i Silkeborg IF. Den unge SIF’er træner ofte med på førsteholdet, og skal også med på træningslejren til Tyrkiet.

U19-spilleren Rasmus Carstensen har flere gange i denne opstart været en del af førsteholdets træninger, og har også spillet med i forårets to første træningskampe. Den unge kantspiller er i gang med det, der sagtens kan betegnes som et særdeles vigtigt forår.

– Det er super vigtigt. Hvis jeg skal nå noget, så er det her, og det er jeg indstillet på. Jeg kommer her for at vise mig frem, fortæller Carstensen, som i forårets første træningskamp lagde op til Mads Emil Madsen 1-0 mål.

– Jeg føler, at det er gået fint. Det håber jeg også, at de andre de synes. Personligt gør jeg mit bedste hver gang, og så må vi se, hvad der sker, fortæller Rasmus Carstensen, som primært kan dække de offensive positioner.

I næste uge tager SIF på træningslejr til Tyrkiet, hvor Rasmus Carstensen også skal med.

– Jeg har fået af vide, at jeg skal med. Så det er dejligt, fortæller SIF-spilleren.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Mandag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen