10. september 2017

U19-sejr i målrig kamp

SIF U19 Ligahold vandt lørdag eftermiddag 5-3 over Vejle på JYSK park. Mads Emil Madsen scorede to mål.

Det blev en underholdende eftermiddag på JYSK park, da SIF’s U19-talenter lørdag vandt 5-3 over Vejle. Målene blev scoret af Mads Emil Madsen (2), Sebastian Jørgensen, Nicklas Bugge og Stefan Stojilkovic.

SIF indledte kampen skidt og kom bagud 0-1 efter en række Vejle-chancer. Efter målet fik SIF bedre kontrol over kampen, og i en god periode fra det 20. til det 30. minut viste Mads Emil Madsen sin store betydning for holdet ved at score to mål, mens Sebastian Jørgensen imellem Mads Emil’s to scoringer lavede ét mål, hvilket ændrede stillingen til 3-1, der holdt til pausen.

I 2. halvleg viste SIF fine takter og viste i perioder fint spil. Nicklas Bugge scorede efter et flot udført hjørnespark, og Stefan Stojilkovic kom også på scoringstavlen, da han udnyttede en fin dyb stikning fra Magnus Mattsson. En kommunikationsfejl i SIF-forsvaret førte til et selvmål til Vejle-reducering.

– Jeg synes igen, at vi spiller godt offensivt fodbold, og vi lykkes med at have nogle længere passager med bolden, end vi har haft længe. Defensivt er der stadig et stykke vej at gå endnu, men presset ser bedre og bedre ud, for hver kamp, der går. Præstionsmæssigt ikke nogen højdespringer, men ok med ni førsteårs-spillere på holdet, siger U19-træner Thomas Loft om kampen.

Kampen i tal:
U19-Ligaen, 4. spillerunde, lørdag den 9. september kl. 13.00 på JYSK park:
Silkeborg IF – Vejle Boldklub 5-3 (3-1)
Mål: 0-1 Lucas Skjoldborg From (15.), 1-1 Mads Emil Madsen (20.), 2-1 Sebastian Jørgensen (23.), 3-1 Mads Emil Madsen (27.), 4-1 Nicklas Bugge (64.), 4-2 Selvmål (Holger Maaløe, 68.), 5-2 Stefan Stojilkovic (72.), 5-3 Kasper Christoffersen (89.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

1. DIVISION

SØNDAG 25.10 KL 13:00
Scroll til toppen

Menu