27. juli 2022

U19 møder Karlsruhe, Juventus og Valencia

Silkeborg IFs U19-mandskab rejser onsdag til Schweiz for at deltage i en turnering med store topklubber fra nær og fjern. Lasse Abildgaard er én af tre U17-spillere, som også deltager.

SIFs U19-hold tager forskud på de forestående europæiske glæder, når de onsdag rejser til Schweiz for at bide skeer med de helt store i U19 Turnier i Aesch, der ligger tæt ved Basel. Turneringen, der har ligget stille de senere år pga. pandemien, er stærkt besat med deltagelse af klubberne Juventus, Valencia, Fulham, Dynamo Kiev, FC Basel, Karlsruher FC, mexicanske Tigres og altså Silkeborg IF. SIFs U19 er i pulje med Karlsruhe, Juventus og Valencia, og de to øverste hold i puljen går videre til semifinalen.

Talentchef Peter “PC” Hansen ser frem til at sende SIFs U19 hold til Schweiz.

– Vi er rigtig glade for at deltage i turneringen, for det er selvsagt en helt unik mulighed for vores talenter at blive matchet mod dygtige udenlandske modstandere. Samtidig giver det trænerstaben og truppen en god mulighed for at blive spillet godt sammen op mod den kommende sæson i U19 Ligaen, siger ”PC”.

SIFs kampprogram for puljekampene er som følger:

Torsdag kl. 18.30: Silkeborg IF – Karlsruher SC

Fredag kl. 18.30: Silkeborg IF – Juventus FC

Lørdag kl. 12.00: Silkeborg IF – Valencia CF

Alle kampe kan streames på https://u19-turnier.ch/livestream/)

Placeringen i puljen afgør de videre placeringskampe lørdag og søndag.

Silkeborg IF tager afsted med følgende spillertrup:

Aske Andresen, Bastian Holm, Theo Hoffmeyer, Emil Thyregod, Alexander Priesborg Madsen, Mikkel Rytter, Gustav Schmidt-Balle, Kristoffer Andersen, Rasmus Andersen, Oskar Boesen, Jonathan Pank Iversen, Simon Ryberg, Malthe Wallin, Magnus Bøttker, Lasse Kaihøj, Asbjørn Bøndergaard, Oscar Steinicke, Lasse Abildgaard (U17), Julius Nielsen (U17), Sebastian Biller (U17).

Staben er som følger:

Jesper Mikkelsen (Cheftræner), Nicholai Christoffersen (Ass. Træner), Mathias Ipsen (Målmandstræner & Fysioterapeut), Torben Rye Kerff (Holdleder), Søren Lykke (Head of Coaching)

Mere info om turneringen kan findes på https://u19-turnier.ch

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen