24. februar 2019

U19: Fynske stryg i forårspremieren

U19: Fynske stryg i forårspremieren

SIF’s U19-mandskab tabte 0-5 til OB i forårets første kamp i U19 Ligaen.

SIF’s U19-mandskab var på en svær opgave i forårspremieren mod OB i den odenseanske Ådal. Fynboerne vandt 5-0, og det var udtryk for, at SIF’erne var presset på mange parametre på dagen, selv om der også var gode SIF-momenter i kampen.

– Jeg er vildt træt af, at vi ikke spiller kampen færdig, for vi har nogle rigtig gode perioder. Og det er for dårligt, vi ikke er mere ærekære, siger U19-træner Thomas Loft om kampen og fortsætter:

– Vi er mange 1. års spillere på holdet, og de har ikke har mange liga minutter som ballast. De gør det bedre og bedre for hver gang, de får chancen, så stor ros til dem. Men der skal lægges på og arbejdes hårdt til træning, hvis vi skal vinde over de bedste hold i landet. Det er der ingen tvivl om.

SIF kom tidligt i kampen bagud på et hjørnespark, hvor drengene ikke fulgte deres mand. Herefter fik drengene spillet sig godt ind i kampen og fik strikket  gode og lange angreb sammen, hvilket gav store chancer. Det havde ikke været ufortjent med en udligning i den periode. I stedet scorer OB til 2-0, der også var stillingen ved pausen.

2. Halvleg begyndte godt for SIF, der var klart bedst. SIF-drengene var gode i opspil og genpres, men OB scorer et mål til 3-0 efter 76 minutter, der burde have været underkendt for hånd på bolden, og efter det er SIF’erbe ikke seje nok og kriger ikke nok. OB scorer derfor ydeligere to.

Thomas Loft gav debut til to spillere, Valdemar Fogt og Peter Nemec. Næste opgave er hjemmekamp mod Vejle på lørdag med kampstart på JYSK park kl. 13.00.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen