14. september 2020

U17 kom ned på jorden i Farum

SIF’s U17 Liga-hold led sæsonens første nederlag, da det blev 1-2 mod FC Nordsjælland.

Efter tre sejre på stribe i den tre første turneringskampe måtte SIF’s U17-drenge lørdag eftermiddag se sig slået 1-2 af FC Nordsjælland i en kamp, hvor SIF’erne ikke helt levede op til præstationerne fra sæsonens indledning.

– Efter en god start på sæsonen blev vi mindet om, at vi stadigvæk skal arbejde hårdt for at dygtiggøre os i dagligdagen og gøre vores bedste, når vi spiller kamp, siger U17-træner Casper Røjkjær.

SIF indledte kampen skidt, og FCN scorede til 1-0 allerede i det 1. minut.

– Allerede her var det lidt op af bakke. Vi kom dog fint tilbage og fik også udlignet, da Bøttker sparkede en ripost i kassen, fortæller Røjkjær.

SIF’erne var lidt udfordrede på at spille sig ud af FCN’s høje pres, og der manglede både lidt hurtighed i tanke og handling, samt lidt mere kvalitet på bolden. Når det enkelte gange lykkedes viste SIF dog, at der kunne skabes store chancer.

Tingene blev ikke meget bedre for SIF i 2. halvleg, hvor der manglede kvalitet i boldomgangen og hvor SIF havde svært ved at få sat et sammenhængende pres ind. 

Næste kamp er om 14 dage, hvor FC København tager imod på KB’s anlæg på Peter Bangsvej. Kampen spilles lørdag 26. september kl. 14.00.

Kampen i tal:
U17 Ligaen, lørdag 12. september kl. 14.30 på Right to Dream Park i Farum:
FC Nordsjælland – Silkeborg IF 2-1 (1-1)
Mål: 1-0 Frederik Karlsen (1.), 1-1 Magnus Bøttker (16.), 2-1 Nikolaj Juul Bay-Smidt (68.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen