22. november 2018

U15 overbevisende videre i Pokalen

U15 overbevisende videre i Pokalen

Med en 5-1 sejr over Vejle sikrede SIF’s U15 hold sig videre til 5. runde af DBU Jyllands pokalturnering. 

SIF’s U15 hold sikrede sig på overbevisende facon videre i DBU Jyllands pokalturnering, da det onsdag aften blev til 5-1 over Vejle i VB Parken.

– Generelt leverede drengene en godkendt indsats med fin kvalitet med bolden, selv om vi i situationer manglede evnen til at spille chancen stor nok eller lige vente til det rette moment. Vores pres var godt afstemt, og det var ikke meget, Vejle kom til. Jeg kunne dog godt ønske mig at vi blev lidt hårdere i mand mod mand duellerne og sværere at sætte én mod én, siger U15-træner Casper Røjkjær.

SIF var det mest dominerende hold og generelt farligere end Vejle kampen igennem. Vejle spillede også frisk til og gik i et højt pres, men SIF-drengene lykkedes godt med at spille sig ud af det presset.

– Herfra var det oplagt at køre mod mål, da vi allerede på de første bolde havde spillet forbi mange af deres. Jeg kunne i perioder godt have ønsket mig, at vi lige tog temperaturen i kampen og fik spillet nogle længere angreb på deres halvdel. Omvendt forstår jeg også godt, at drengene følte sig lokket af at køre mod mål, siger Casper Røjkjær.

SIF scorede to flotte mål inden pausen via frispilninger til backerne bag Vejles bagkæde, så de kunne servere bolden til den modsatte kantspiller på fornem vis.

Efter pausen kom Vejle på 2-1, men SIF fik greb om kampen igen og scorede tre mål på tre hjørnespark.

– Ja ja, det tæller jo også. Jeg kunne dog godt have ønsket mig at vi havde scoret et par stykker mere i åbent spil, det var der muligheder for, siger Casper Røjkjær.

Med onsdagens kamp i Vejle har U15 spillet færdig i både pokalturnering og liga i dette efterår.

Kampen i tal:
U15, DBU Jylland Pokal, 4. runde, onsdag 21. november kl. 19.30 i VB Parken:
Vejle B – Silkeborg IF 1-5 (0-2)
Mål: 0-1 Mathias Sauer (9.), 0-2 David Brunsbjerg Christensen (25.), 2-1 Max Nielsen (52.), 3-1 Asbjørn Bøndergaard (61.), 4-1 Andreas Bonnén (62.), Emil Thyregod (67.).

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen