28. maj 2021

U15 besejrer FCM og er klar til pokalfinale

Med en 3-1 sejr over FC Midtjylland onsdag aften er SIF’s U15-hold klar til finalen i DBU Jyllands pokalturnering.

SIF’s U15-hold vandt onsdag aften med 3-1 over FC Midtjylland i Ikast og sikrede sig dermed en finaleplads i DBU Jyllands pokalturnering.

– Vi var hårdt matchet på de fleste parametre, og jeg var lidt ærgerlig over, at vi ikke kunne finde mere ro med bolden. Til gengæld spillede drengene med stor indsats, og vi var modsat weekendens kamp mod AaB dygtige til at skabe chancer. Kristian (Pedersen) stod en fremragende kamp i målet, hvilket hjalp os godt. Vi var dygtige i de afgørende faser og havde heldet med os – drengene var sindssygt glade for sejren, og det var fedt at opleve, siger U15-træner Peter Ager Kristensen.

SIF blev presset i bund fra kampens start og havde udfordringer med at følge hjemmeholdets tempo.

– Når vi lykkedes i vores tidlige opbygningsspil, var der meget plads til at angribe, og vi var ligeledes gode til at gøre omstillingerne farlige. Derfor skabte vi også en del store chancer, selvom FCM var mest på bolden, fortæller Peter Ager Kristensen.

Christian Spørring scorede efter godt forarbejde fra Sebastian Biller og William Pedersen, mens William Pedersen spillede Lasse Abildgaard fri i dybden ved 2-0. Abildgaard lagde bolden sikkert forbi keeperen til to-måls føring ved pausen.

– Vi havde brugt mange kræfter i 1. halvleg, og vi hang også efter i 2. halvleg, men var fortsat farlige på omstillinger og kæmpede flot. FCM kom på 2-1 midt i 2. halvleg, og herfra fightede drengene den hjem. Til slut satsede FCM og så udnyttede vi et overtal godt, da William (Pedersen) med endnu en assist slog et indlæg til (Sebastian) Biller, som lukkede til 3-1, siger U15-træneren.

Kampen i tal:
U15, DBU Jyllands pokalturnering, semifinale, onsdag 26. maj kl. 17.30 i Ikast:
FC Midtjylland – SIF 1-3 (0-2)
Mål for SIF: Christian Spørring, Lasse Abildgaard og Sebastian Biller.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen