7. november 2017

U13 kom i stormvejr

SIF’s U13-drenge blev blæst omkuld mod topholdet fra Herning. 0-6 ved pausen og 2-9 ved fuldtid lød cifrene.

En rigtig dårlig indledning af SIF’s U13-drenge ødelagde mulighederne i lørdagens kamp mod topholdet fra Herning Fremad. Presset på tempo mistede SIF’erne hurtigt bolden, og det straffede gæsterne ubarmhjertigt.

– De kom med en fart, vi ikke kunne håndtere. Vi havde ikke de tekniske eller taktiske evner til at være med, og når modstanderen tilsvarende overmatchede os på fart, så var det op ad bakke, siger U13-træner Nicolaj Bækgaard.

SIF blev bedre i 2. halvleg og viste god mentalitet og fik kriget sig igennem. SIF gik ind til kampen med en offensiv indstilling, men de chancer, der opstod, kom primært på omstillinger, da evnerne ikke rakte til at producere chancer i etableret spil.

– Vi præsterer ikke særlig godt, og der skal bygges på teknisk, hvis vi vil være med i kampe som denne, konkluderer Nicolaj Bækgaard.

SIF’s mål blev scoret af Rasmus Andersen og Victor Sinnerup. Nicolaj Bækgaard fremhæver Marius Nielsen som SIF’s bedste.

Kampen i tal:
U13 Liga 1, pulje 702, runde 13, lørdag 5. november kl. 10.00 på Søholt:
Silkeborg IF – Herning Fremad 2-9 (0-6)
Mål for SIF: Rasmus Andersen og Victor Sinnerup

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen