24. maj 2021

U13: 0-0 i Herning

SIF’s U13-hold ramte ikke helt niveau, men forsvarede sig godt, og så blev det målløst i Herning. 

SIF tjente lørdag et point, da det blev 0-0 i Herning mod Herning Fremad i en hektisk kamp, som SIF aldrig formåede at få over på egne præmisser.

– Der manglede mod og energi til at kunne spille længere angreb og derfor blev det meget omstilling på omstilling der var kampbilledet. Positivt var det, at vi forsvarede os godt og det var derfor ikke store chancer vi tillod i mod. I den anden ende var vi sjældne gæster men kom alligevel til nogle fine muligheder., siger U13-træner Nicolaj Bækgaard og fortsætter:

– Dejligt at vi er konkurrencedygtige på en dag hvor vi ikke rammer niveauet, og så sørger vi for at højne den del næste gang.

Drengene viste undervejs god forståelse for de spillemæssige principper med bolden, men evnede ikke at få produkt på da dagens modstander stressede drengene med pres.

Næste opgave for Nicolaj Bækgaards drenge er på lørdag kl. 11.00, hvor Kolding kommre på besøg på Søholt.

Kampen i tal:
U13 Liga 1, 7. runde, lørdag 22. maj kl. 10.00 på Herning Fremads anlæg:
Herning Fremad – Silkeborg IF 0-0

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen